U17-drengene sikrede sig det danske mesterskab før tid

06.05.2024 10:15

Allerede ved pausen førte det stribede U17-hold med fem mål, da de lørdag slog Silkeborg IF, og dermed blev danske mestre, selvom der er fire runder tilbage af sæsonen.

Lørdag lykkedes missionen for U17-drengene. Med en sejr over Silkeborg IF kunne de nemlig før tid lægge så meget afstand til de resterende hold i U17-Ligaen, at de ikke kan nå at blive indhentet. 

Allerede i første halvleg viste drengene, at de ønskede at afgøre sæsonen tidligt, da der ved pausen stod 5-0 med mål af Vitus Friis, Viktor Bender Larsen, Hjalte Boe og William Martin. Sidstnævnte scorede to gange, hvilket bringer ham på 36 mål i sæsonen og fortsætter med at udbygge topscorerrekorden i U17-Ligaen. 

I anden halvleg indkasserede vi et enkelt mål, men det var langt fra nok til at holde drengene fra at bryde ud i jubel og starte fejringen af det danske mesterskab.