18.03.2023 10:28
Mihajlo Ivančević er tilbage igen, når vi i morgen tager turen til Aarhus, og han forventer et intenst opgør, hvor alle skal præstere deres yderste.
Det var en fokuseret og kampklar stribet trup, der forberedte sig til fredagens træning i Ådalen. Mihajlo Ivančević er tilbage fra sin karantæne, og han kunne berette om en optimistisk og god stemning i truppen ovenpå sejren mod AaB i fredags:
- Moralen og atmosfæren i truppen er i top, og alle er topmotiveret til denne afgørende kamp i Aarhus. Det er altafgørende, at vi kæmper for klubben og klar på søndag, når vi skal spille for et fyldt stadion, siger Mihajlo Ivančević og fortsætter med at fortælle, hvor vigtig fansenes opbakning har været for truppen:
- Vores fans vil som altid være de bedste. Den utrolige store opbakning betyder virkelig meget for os spillere, og til hver kamp er fansene altid den bedste spiller på banen, siger Mihajlo med et stort smil.
Søndagens kamp mod AGF er den sidste og afgørende kamp i grundspillet, og Mihajlo er i sin tid i klubben blevet fuldt ud bevist om, hvilken betydning opgøret mellem de to traditionsklubber har:
- Jeg hørte en del om forholdet mellem OB og AGF, da jeg ankom til klubben i starten. Kampen bliver meget hård, og jeg synes, at vi er godt forberedt til kampen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få de tre point, siger Mihajlo.
Kampens betydning er unægtelig stor, men tilgangen og forberedelse til kampen bør ikke være anderledes end til så mange andre kampe ifølge Mihajlo:
- Vi har forberedt os, som vi plejer ved at se video af AGF’s kampe og trænet nogle taktiske elementer. Selvom kampen er speciel og afgørende, så er den for mig som en hver kamp, hvor vi skal ud at præstere på vores maksimum, siger Mihajlo og afslutter med ild i øjnene:
- Personligt så går jeg ind til hver en kamp og spiller den, som var det den sidste. Vi skal ud give alt, hvad vi kan. Mere end 100 %. Jeg tror på det, og vi har fortjent at lykkes.
Hvis du vil med til Aarhus og løfte drengene til sejr, kan du stadig nå at købe billet her!