Derfor er vi stolte
af at være OB

Anja Ankerstjerne

Benjamin Jakobsen — 05.04.2018 17:00

Vi er OB, og det er vi stolte af. Det er Liam Barker ikke i tvivl om, efter han besøgte os.

Tommy Møller Nielsen, Allan ”Skæg” Nielsen, Mikkel Desler og Jens Jakob Thomasen er fire personer, som vi forbinder tæt med vores allesammens OB. To fra fortidens OB og to fra nutidens OB. Fremtidens OB træner morgen, middag og aften i Ådalen. Fælles for dem alle er, at de er en del af OB - uanset om det er fortid, nutid eller fremtid, men OB er meget mere end det.

OB er den eneste Alka Superligaklub på Fyn, i OB lærer unge spillere, at man kommer længst med hårdt arbejde og ydmyghed, OB er øens stolthed – OB er mere end bare et fodboldhold. Det er som et hjem for mange, og en livsstil for andre.

Liam Barker fra TV3 Sport besøgte før, under og efter kampen mod AGF, jer; vores fantastiske fans, og det kom der et indslag ud af, som går rent ind i alle stribede hjerter. Et indslag der viser, hvad vi er, og ikke mindst hvorfor vi er OB.

Se indslaget fra TV3 Sport her.