Morten Wamsler / OB
Benjamin Jakobsen — 23.04.2018 18:30
Det blev til årets første nederlag, da OB's reserver mandag eftermiddag tabte 2-1 til FC Helsingør.
Reserveligaen, 3. runde
Mandag 23. april, 16:00, Helsingør
FC Helsingør – OB 2-1 (2-0)
12. min. 1-0 FC Helsingør
17. min. 2-0 FC Helsingør
82. min. 2-1 Mohammed Fellah
OB’s holdopstilling:
Thomas Mikkelsen – Jacob Buus (78. min. Sebastian Lodahl), Nana Welbeck, Joao Pereira, Jonathan Kjær (70. min. Oliver Skolnik) – Mohammed Fellah, André Rømer, Mathias Thrane, Mads Frøkjær (46. min. Elias Lamnaouar) – Rasmus Festersen, Rasmus Jönsson
Kampens forløb:
OB’s Reservemandskab tabte mandag eftermiddag på udebane til FC Helsingør i en kamp, hvor striberne ikke kom ud af startblokken, de fløjten lød første gang. Det resulterede i, at hjemmeholdet allerede efter 12 minutters spil bragte sig foran med 1-0 ved Osama Akharraz.
Bare fem minutter senere blev det så 2-0, da en OB-forsvaret ikke forsvarede sig godt nok på et frispark, så Helsingør let kunne heade bolden på tværs og bagefter sparke den ind.
Herefter kom OB en smule med bed, og efter 20 minutter brændte Rasmus Festersen en stor chance, efter Jacob Buus havde sendt kuglen ind i hovedet på ham. Kort efter var hjemmeholdet igen tæt, inden OB efter 32 minutters spil fik den største chance, man kan få.
Et godt rush fra Jonathan Kjær endte med, at han blev nedlagt i straffesparksfeltet, og det gav naturligvis et straffespark til OB. Festersen tog sig af den og sparkede til højre for keeperen, men den havde Helsingør-keeperen læst, og OB var fortsat nede med 2-0 efter 45 minutter hvor FC Helsingør var klart bedst.
Fra anden halvlegs start var det et bedre OB-mandskab end i første, og Rasmus Jönsson var tæt på at bringe spændingen tilbage i opgøret ti minutter inde i anden halvleg, men den svenske kreatør missede en stor mulighed.
OB forsøgte og forsøgte, men spillet kom aldrig til at flyde, som det tidligere har gjort for Reserveholdet, og selvom Mohammed Fellah med ti minutter tilbage af kampen reducerede på oplæg fra Sebastian Lodahl, så endte det med sæsonens første nederlag til reserveholdet, da FC Helsingør vandt med 2-1.
Dermed har OB spillet de første tre kampe i Reserveligaen, hvor Brøndby og FCK blev besejret på udebane, mens Helsingør i dag slog striberne. Men nu venter hjemmekampene, og den første er allerede næste mandag mod FCK.
Kommentar fra John Bredal:
Vi får en rigtig skidt start på kampen, og vi skyder lidt os selv i foden ved at lave nogle fejl, der kostede mål. Får egentlig kæmpet os tilbage og fremtvinger et straffespark, som vi selvfølgelig skulle have scoret på.
Aftalen i pausen var, at nu starter vi fra scratch og går 100 % efter sejren. Vi kommer også ud og får sat dem under et fornuftigt tryk, men misbrugte et kæmpechancer. Blandt andet en fra det lille målfelt, hvor vi sparkede over mål.
Så vi havde helt bestemt mulighederne til at komme tilbage i kampen, og vi var det bedste hold bortset fra de første 20 minutter. Men selvom vi var bedst, så synes jeg ikke, vi var gode nok, og det er skuffende, at en dårlig start fra vores side blev så afgørende for kampen.
Næste kamp:
30. april, 16:00, OB – FC København, Reserveligaen, EWII Park