Benjamin Jakobsen/ob.dk
Benjamin Jakobsen — 23.04.2018 13:05
U14-drengene var nede med 2-1, da der resterede 20 minutter, men vandt med 6-2 over Kolding IF.
U14 Liga 1
Lørdag d. 21. marts kl. 13:00, Kolding
Kolding IF – OB 2-6 (0-1)
23. min. 0-1 Max Ejdum
38. min. 1-1 Kolding IF
50. min. 2-1 Kolding IF
55. min. 2-2 Elias Hansborg (U13)
61. min. 2-3 Valdemar Astrup
66. min. 2-4 Max Ejdum
68. min. 2-5 Elias Hansborg (U13)
70. min. 2-6 Marius Uhd
OB’s holdopstilling:
Oskar Kristensen – Karl Emil Callesen, Gustav Jensen, Fredrik Mahler, Frederik Tao – Marius Uhd, Kristoffer Jørgensen, Kasper Nyegaard, Victor Birkholm – Max Ejdum, Tobias Augustinus-Jensen
Bænken: Valdemar Astrup, Frederik Berg, Elias Hansborg
Kampens forløb:
Kampen startede i et højt tempo, hvor Kolding pressede højt og aggressivt. Det lykkedes de med i flere gange, og de erobrede bolden farlige steder og fik et par løse chancer ud af det i kampens indledning. OB fik herefter bedre styr på presspillet, men det var svært for striberne at blive helt farlige. Ofte blev de lovende muligheder stoppet af en OB-spiller i offside-position eller også kom Koldings sweeper-keeper ud og tog bolden for snuden af OB-angriberen.
Midt i anden halvleg fik OB alligevel hul i Kolding-forsvaret på en dybdebold, som Max Ejdum satte i kassen. Det mål sikrede en stribet pauseføring på 1-0.
I anden halvleg var OB-mandskabet i ubalance, og efter tre minutter udlignede Kolding – og et lille kvarter senere kom de igen på tavlen, og så krævede det en god afslutning på kampen fra OB.
Med et kvarter tilbage af kampen fik OB så udlignet til 2-2, og derefter gik det stærkt. Yderligere fire kasser i det sidste kvarter sikrede OB en sejr på 6-2, og det var tydeligt at se, OB i slutningen havde et ekstra gear, da Kolding var spillet trætte.
Kommentar fra Bo Nielsen:
Vi mødte fra start et meget aggressivt Kolding-hold, som pressede højt og pressede os i opbygningsspillet. I starten havde vi svært ved at finde løsninger, men som kampen skred frem, fik vi punkteret presset og spillet os fri.
Vi kom under pres, da de kom foran 2-1, der skulle jagtes og findes metoder, hvor vi kunne vende kampen. Her er jeg meget tilfreds med, at vi ser spillerne står sammen og kæmper sejren hjem, og selvom vi kommer foran 3-2 ikke bare stiller os ned, men hele tiden søger næste mål.
Næste kamp
24. april Vejle – OB kl. 19.15