Truppen mod SønderjyskE (1)

Anja Ankerstjerne

Morten Wamsler — 28.04.2018 14:10

Kent Nielsen har udtaget truppen til OB's udekamp mod SønderjyskE søndag eftermiddag.

OB's cheftræner Kent Nielsen har både fredag og lørdag kunnet glæde sig over, at alle mand har været på træningsbanen. Det betyder også, at alle mand - bortset fra karantæneramte Casper Nielsen - er kampklar, når OB søndag eftermiddag besøger SønderjyskE i sidste kamp i gruppespillet. Jacob Barrett er tilbage i fuld træning, men han får spilletid for reserverne mandag, før han er helt klar til Alka Superligaen.

OB er sikre på at slutte på førstepladsen, mens SønderjyskE er sikre på at slutte som toer, men for OB er det absolut ikke uden betydning at fortsætte den fine periode, holdet er inde i. En sejr søndag i Haderslev vil være en sjælden gevinst i Haderslev, men det vil også betyde, at OB kommer gennem gruppespillet uden nederlag.

Endelig vil en sejr betyde, at OB slutter med flest point blandt alle de hold, der har spillet gruppespil, og det giver en fordel ved at have hjemmebane i anden kamp, hvis det skulle lykkes at nå videre dertil i Europa League Playoff-spillet.

Truppen består af:
1. Thomas Mikkelsen
2. Kenneth Emil Petersen
4. Ryan Johnson Laursen
5. Joao Pereira
6. Jeppe Tverskov
8. André Rømer
13. Sten Grytebust
14. Jens Jakob Thomasen
15. Nicklas Helenius
16. Julius Eskesen
19. Mikkel Desler
21. Mathias Greve
22. Nana Welbeck
23. Troels Kløve
24. Marco Lund
25. Mohammed Fellah
28. Anders K. Jacobsen
35. Mathias Jørgensen