U13 vandt igen

Benjamin Jakobsen — 02.04.2018 19:39

Det kører på skinner for OB's U13-drenge, og påskemandag blev det til 2-0 ude over Sønderborg.

U13-Liga 1
Mandag 2. april kl. 12:30, Sønderborg
SUB Sønderborg - OB 0-2 (0-1)
9. min. 0-1 Sami Chawk
35. min. 0-2 Magne Clement

OB’s trup til kampen:
Emil Rygaard, Sami Chawk, Victor Østergreen, Hjalte Hemmingsen, Malthe Lorentzen, Theo Hansen, Magne Clement, Albert Kotsis, Lauritz Dauerhøj, Isak Voss Jørgensen, Lucas Hansen, Mikkel Søfeldt (U12), Lauge Carstensen (U12) og Mikkel Merlin (U12)

Kampens forløb:
Kampen startede med ekstrem aggressivitet fra Sønderborg og et OB-hold som forsøgte at få kontrol på kampen. Efterhånden som Sønderborg mistede den meget aggressive spillestil, gav det plads til fynboerne. Det resulterede i en hurtig udnyttelse af overtaget, hvor gæsterne efter et godt angrib bragte sig i front ved mål af Sami Chawk.

Herefter sad OB på kampen og fik skabt nogle få chancer i en generelt chancefattig første halvleg. Anden halvleg var fortsat med striberne i kontrol over kampen. Magne Clement udbyggede føringen efter blot fem minutters spil af anden halvleg, efter det andet oplæg til mål af Isak Voss Jørgensen. Herfra skabte fynboerne en række chancer, men en godt spillende Sønderborgmålmand forhindrede striberne i at vinde med en større margin.  

Kommentar fra Niklas Vincentz:
Vi er glad for endnu en sejr. Spillemæssigt præsterede vi godt og dominerede kampen hele vejen igennem. Vi bøvlede lidt med duelspillet i starten af kampen, men vi var kloge og matchede deres fysik. Sønderborg faldt hurtigt på energiniveauet, og dette gav os god plads. Den plads forvaltede vi godt til både at kontrollere kampen på bolden, men i lige så høj grad til at gennemføre en række af gode angreb. På dagen manglede vi en smule skarphed i afslutningspillet, hvor vi ikke kombinerede os godt nok gennem et hullet forsvar. Derudover må vi anerkende det niveau Sønderborgs målmand lagde for dagen, og han redder vel ret beset sønderjyderne fra et nederlag på tenniscifre. Nu glæder vi os til en kampfri weekend, inden vi næste weekend skal besøge vore venner på Stærehusvej.  

Næste kamp:
15 april, 11:00, Næsby BK – OB, ALPI Arena