U14 måtte nøjes med
2-2 ude mod FCM

Benjamin Jakobsen/ob.dk

Benjamin Jakobsen — 14.04.2018 13:56

Klart stribet overtag i chancerne, men to forsvarsfejl gjorde, at OB måtte nøjes med 2-2 i Herning.

U14 Liga 1
Lørdag 14. april, 12:00, Herning
FC Midtjylland – OB 2-2 (1-1)
17. min. 0-1 Max Ejdum
29. min. 1-1 FC Midtjylland
48. min. 1-2 Valdemar Astrup
66. min. 2-2 FC Midtjylland

OB’s holdopstilling:
Marcus Alstrup – Valdemar Astrup, Frederik Tao, Frederik Mahler, Philip Birkholm (64. min. Karl Emil Callesen) – Marius Uhd, Kristoffer Jørgensen, Max Ejdum, Gustav Vinter – Oliver Roche (53. min. Victor Birkholm), Jakob Jessen (46. min. Tobias Jensen)

Kampens forløb:
Lørdag spillede OB U14 ligakamp på udebane mod rivalerne fra FC Midtjylland. I sidste sæson blev det til to tætte opgør mod FC Midtjylland, så jagten var sat ind, og der skulle point med hjem til Fyn fra udebanekampen i Herning.

Det var de unge OB-spillere, der kom bedst fra start i forhold til at skabe chancer – og allerede efter syv minutters spil var det tæt på at blive 1-0, da Marius Uhd testede keeperen af efter et flot gennemspillet OB-angreb. Desværre var målmanden på plads.

FC Midtjylland have bolden mest, men det var OB, der virkede klart farligst – og efter 17 minutter fik OB udbetaling for det på den fjerde store stribede chance i kampen. Oliver Roche modtog bolden på midtjydernes banehalvdel, førte den nogle meter frem, inden han spillede den videre til Max Ejdum, der kom sprintende i et forbilledligt løb forbi FCM-forsvaret. Han kom ned til keeperen og lagde den køligt forbi ham, og OB var foran med 1-0.

Bare tre minutter senere var det tæt på at blive 2-0. Et flot gennemspillet OB-angreb endte med en afslutning fem meter fra målet, men den sad lige på den midtjyske keeper. Efter 28 minutters spil var OB atter tæt på at øge føringen. Marius Uhd løb fra deres venstrekant, inden han legede kispus med deres venstre back, trak ind i banen og afsluttede med venstrebenet. Der manglede dog både saft og kraft i afslutningen, som FCM-keeperen sikkert tog sig af.

Det var fortsat hjemmeholdet, der var mest boldbesiddende, men de havde den i områder, der ikke var farlige, og de kunne ikke spille sig igennem OB-kæderne. Derfor var det ganske ufortjent, da det efter 29 minutter blev 1-1. Det skete efter en misset clearing i OB-forsvaret.

I anden halvleg var det igen OB, der kom frem til den første chance ti minutter inde i opgøret. En stærkt spillende Valdemar Astrup tog sagen i egen hånd fra højre back. Først erobrede han bolden nede i forsvaret, og herefter driblede han 60 meter med bolden, skråede ind i banen og spillede bolden ud til Oliver Roche. Han sparkede første gang, men keeperen sendte kuglen til hjørnespark.

Fire minutter senere var Oliver Roche igen tæt på, da han igen forsøgte sig i det korte målhjørne med en hård afslutning. Igen sendte keeperen bolden til hjørnespark. Her smed Gustav Vinter bolden lige ind i ægget på Valdemar Astrup, som med et kraftfuldt hovedstød bragte OB foran 2-1.

FCM kunne fortsat ikke skabe chancer, men en tynd advarsel efter 54 minutters spil satte OB under pres. De ti minutter i undertal gav FCM et endnu tungere spillemæssigt overtag, men det var først i sidste minut af overtiden, de kom frem til et farligt forsøg. En kraftfuld afslutning fra højre tvang Marcus Alstrup ud i fuld længde. En god, og ikke mindst vigtig redning fra OB-keeperen i den situation.

Det lignede mere og mere en stribet sejr på heden, men med fire minutter tilbage af kampen skete der et koks i OB-forsvaret. En clearing blev sparket ind i brystkassen på en FC Midtjylland-spiller, hvorefter bolden trillede i mål til 2-2.

OB fik i slutningen lagt et fint pres – og på en god dag havde dommeren også tilkendt OB et straffespark i kampens sidste minut. Det skete ikke, og så endte det med 2-2 i FC Midtjylland i en kamp hvor FC Midtjylland var mest på kuglen, men OB kom frem til de største chancer.

Næste kamp:
Lørdag 21. april, 11:15, Kolding IF - OB