U14 vandt i Vejle

Benjamin Jakobsen — 26.04.2018 09:34

U14-drengene spillede i sæsonens bedste kamp, men vandt fortjent med 3-1 på udebane mod Vejle.

U14-turneringskamp.
Tirsdag d. 24. april kl. 19:15, Vejle
Vejle Boldklub – OB 1-3 (1-1)
0-1 Gustav Vinter
1-1 Vejle
1-2 Oliver Roche
1-3 Tobias Augustinus-Jensen 

OB’s trup:
Marcus Alstrup– Karl Emil Callesen, Gustav Jensen, Fredrik Mahler, Frederik Tao – Valdemar Astrup, Kristoffer Jørgensen, Max Ejdum, Gustav Vinter – Jakob Jessen, Marius Uhd
Bænken: Kasper Nyegaard, Oliver Roche, Tobias Augustinus-Jensen

Kampens forløb: 
U14-drengene var tirsdag i Vejle for at spille kamp i U14 Liga 1. Det startede ganske jævnbyrdigt, og spillet bølgede frem og tilbage mellem de to mandskaber, der havde svært ved rigtig at få styr på spillet med bolden.

Noget unormalt for en kamp med OB’s U14-mandskab var det på et langskud, OB kom foran, da Gustav Vinter bragede bolden i nettet. Føringen holdt dog kun indtil slutningen af første halvleg, hvor Vejle udlignede på et hjørnespark.

Det var tydeligt, at målet gav Vejle-spillerne tro på mere, men vejlenserne havde ikke evnerne til at udnyttede troen til et pres mod OB-drengene. I stedet var det Bo Nielsens stribede OB-drenge, der fik bedre kontrol over opgøret, og Oliver Roche og Tobias Augustinus-Jensen kom begge ind fra bænken og afgjorde kampen til OB’s fordel, da de lavede en kasse hver i løbet af de sidste 35 minutter. 

Kommentar fra Bo Nielsen:
Vi spillede mod et Vejle-hold med god energi, og hvor vi fra start manglede at bestemme tempoet med bolden og vinde vores dueller med Vejlespillerne. Det bliver bedre som kampen skrider frem, og vi viser, at de udskiftninger, vi laver i løbet af kampen, er med til, at udvikle kampens forløb til vores fordel og vi burde score mere, end vi gjorde. Generelt skal vi være mere dominerende i sådan en kamp og også score på flere af de store chancer vi skaber. Nu ser vi alle frem til lokalopgøret på lørdag mod Sanderum hjemme i Ådalen.

Næste kamp
28. april, 13:00, OB – Sanderum, Ådalen