_8050256

09.08.2018 09:56

Hvad siger du til bus tur/retur, en øl/vand på turen og en billet til kampen i Hobro på lørdag for 150 kroner?

Lyder det som noget for dig, så skal du ikke tøve med at tilmelde dig til "De Stribedes" bustur til Hobrokampen, som spilles lørdag klokken 16 på DS Arena i Hobro.

Efter en pointmæssigt dårlig start på sæsonen, har vi brug for maksimal støtte i Hobro, og du kan for 150 kroner både komme frem og tilbage fra Odense, få en kold forfriskning i løbet af busturen og komme ind til kampen. 

Der er afgang fra De Stribedes klubhus ved Nature Energy Park klokken 13:00.

Prisen på 150 kroner er gældende for medlemmer. Er du ikke medlem, koster det 195 kroner. 

For at tilmelde dig til busturen, skal du kontakte Jesper Bendtsen fra De Stribede på 2856 1569.