13.08.2018 10:33
Der var ganske enkelt stor forskel på holdene, da OB's bedste U12-mandskab slog AGF's ditto med hele 13-1 søndag formiddag.
U12-Træningskamp (3x25min)
Søndag 12. August kl. 11:00, Ådalen
OB – AGF 13-1 (4-0) (4-1) (5-0)
10. min. 1-0 Fimm Thiban
11. min. 2-0 William Martin
18. min. 3-0 Jonathan Bisgaard
25. min. 4-0 Fimm Thiban
31. min. 4-1 AGF
35. min. 5-1 Gustav Wulff
41. min. 6-1 Gustav Wulff
45. min. 7-1 Tobias Hansen
50. min. 8-1 Gustav Wulff
58. min. 9-1 William Martin
62. min. 10-1 William Martin
67. min. 11-1 William Martin
70. min. 12-1 William Martin
73. min. 13-1 Oskar Holst
OB´s trup:
Marcus Eskildsen, Richard Emil Helveg, August Bulken, David Assing, Villi Bundsgaard, Oskar Holst, Tobias Hansen, William Mahler, Gustav Wulff, Jonathan Bisgaard, Fimm Thiban, William Martin, Erik Fage-Pedersen.
Kampens forløb:
De nyudklækkede U12-drenge, skulle søndag for første gang repræsentere klubben i den stribede trøje som U12-hold. Og selvom varmen for en stund havde forladt Ådalen, skulle der ikke gå længe, før det gik op for alle at der var lagt i kakkelovnen til et brag af en kamp.
Drengene kom på banen med en gnist og gejst, der i fornemmeste stil udtrykte OB-dna. Undervejs i opgøret forkælede spillerne de fremmødte med lækre detaljer og flotte kombinationer, hvilket udmundede sig i en større øretæve til et ellers heroisk kæmpende AGF-hold.
Kommentar fra cheftræner Nicolas Arvid Hedeman:
Vi var modbydeligt gode på alle leder og kanter. En stor ros skal lyde til U11-træner Jeppe Wørmer for at have opdraget drengene så godt, at de på bare tre uger har indstillet sig fuldt ud på en øget træningsmængde og en opgradering af kravene til deres indsats på og uden for banen. I går gik det hele op i en højere enhed, men vi er også ramt af den eufori, som præger enhver opstart, hvor alt er nyt og spændende.
Nu gælder det om at bevare momentum, og det gøres bedst på træningsbanen. Vi glæder os over det suveræne resultat, men det giver os kun fråde om munden efter meget mere. Allerede i næste weekend udfordres vi maksimalt af de bedste hold øst for Storebælt, og det skal blive spændende at få et øjebliksbillede af styrkeforholdet imellem os og dem.
Næste kamp:
AB Tårnby MMLiving Sommer Cup søndag 19. August.