25.08.2018 11:12
U14-drengene leverede en stærk indsats, men en udligning i sidste minut fra Utrecht gjorde, at det kun blev til ét point.
U14-turnering i Hulshorst
Lørdag 25. august, kl. 10:00
OB U14 - FC Utrecht 2-2 (0-0)
20. min. 0-1
23. min 1-1 Elias Hansborg (Law Salomonsen)
27. min 2-1 Markus Jensen (Marcus McCoy)
29. min. 2-2
OB’s startopstilling:
Emil Rygaard Andersen - Marcus McCoy, Albert Kotsis, Andreas Tomaselli, Lauritz Dauerhøj - Law Salomonsen, Magne Clement (20. min. Hjalte Hemmingsen), Theo Hansen, Isak Voss Jørgensen - Markus Jensen, Elias Hansborg
Bænken: Valdemar Grymer, Lucas Dyrelund, Malthe Lorentzen, Hjalte Hemmingsen, Sami Chawk
Kampens forløb:
Turneringens tredje kamp bød på et opgør mod gruppens førsteplads, FC Utrecht. Hollænderne havde virket ganske overbevisende om fredagen, hvor de slog FC Twente 2-1, og Zenit med hele 4-1.
Det var dog ikke til at se, at det var Utrecht, der var førerholdet i puljen, da kampen blev fløjtet op. OB var det klart bedst spillende hold, og det var også striberne, der virkede farligst i første halvleg, som endte uden scoringer.
Utrecht havde nogle ordentlige klipperter af nogle kantspillere, og de blev forsøgt sat i scene med direkte pasninger mod hjørnerne af banen. Et taktisk klogt OB-forsvar lukkede dog fuldstændig ned for de afleveringer, og så endte det i stedet med hårde frustrationshævnagter fra de store hollændere.
I 20. minut fik hollænderne så pludselig en tilfældig scoring. En returbold på et hjørnespark havde for fødderne af deres anfører, der klaskede bolden op i hjørnet til 1-0.
OB svarede dog hurtigt igen, da Law Salomonsen sendte Elias Hansborg afsted i dybden. Hansborg løb fra modstanderen, rundede keeperen og satte sikkert bolden i nettet til 1-1.
Fire minutter senere stak en ny OB’er af fra modstanderen, da Markus Jensen viste store individuelle kvaliteter, inden han sparkede den i kassen til 2-1.
Det lignede en fortjent sejr til striberne, men med et minut tilbage af kampen opstod der en pludselig chance til modstanderne, og efter en afrettet afslutning snød bolden OB-forsvaret, og den gik i nettet til 2-2.
Næste kamp:
25. august, kl. 12:00 OB – FC Utrecht