Kent Rasmussen/ob.dk
Daniel Poulsen og Interviews af Sune Thøgersen — 28.02.2018 22:22
Læs reaktioner fra Kløve, Rømer og Festersen efter onsdagens sejr på 3-1 i Alka Superligaen.
Troels Kløve:
Jeg er glad for de tre point og for at komme på måltavlen i dag. Det var mit første OB-mål, så det er forhåbentlig prikken over i'et i forhold til, at der skal komme nogle flere mål fremadrettet. Det betyder også meget som offensiv-spiller, at man får nogle succesaktioner i en kamp og kan tage det med videre. Så det er jeg glad for.
Rasmus Festeren:
Vi kommer rigtig godt ud af starthullerne og spiller en fremragende første halvleg. Vores presspil sidder lige i skabet, og vores offensiv fungerer, og de er ikke i nærheden af at få noget som helst. De scorer lige inden pausen, og det giver dem en fornyet tro på tingene. Anden halvleg var dog noget rod, hvor vi ikke får sat noget op, som vi gerne vil, og de er lidt farlige hist og pist, men det er vi også.
Det er rart, at vi ikke skal ud og forsvare en etmåls-føring til sidst, da forholdene og lange bolde kan gøre, at hvad som helst kan ske. Vi gør os selv en stor tjeneste ved at vinde i dag, og så har vi også en svær udekamp på søndag, hvor vi også går benhårdt efter point, men det bliver rigtig tæt til sidst.
Andre Rømer:
Det var to forskellige baner i dag. I første halvleg, synes jeg, at vi dominerer det hele, og så sover vi lidt et kort øjeblik. Det bliver straffet, og det er for dumt, fordi vi sidder på det og dominerer. I anden halvleg begynder banen at blive jordet lidt op, og den begynder at blive frossen, så der bliver det meget mere en slåskamp.