AaB tabte til Holstein Kiel
og skal spille om 7-/8-pladsen

Mads Egmose — 20.01.2018 19:52

AaB kunne heller ikke stille meget op mod Holstein Kiel, som slog danskerne med cifrene 2-0.

AAB – Holstein Kiel 0 – 2 (0 - 2)

2. min. 0 - 1. Jonas Sterner.
25 min. 0 - 2. Selim Ajkic

Kampresumé:
AaB kunne ikke stille meget op mod Holstein Kiel, som slog nordjyderne med 2-0. Særligt første halvleg var skidt for AaB, hvor der ikke var meget struktur, hverken når jyderne havde bolden eller i det defensive arbejde, når Holstein Kiel var på bold. Anden halvleg blev bedre for AaB, hvor man kom til flere chancer. I bestræbelserne på at score og komme tilbage i kampen kom AaB naturligt også til at lukke mere op nede bagved, og dette gav nogle omstillinger og gode muligheder til Holstein Kiel den anden vej.

Holstein Kiel overhaler med sin 2-0-sejr netop AaB og skal søndag spille placeringskamp om 5-/6-pladsen. AaB kommer til at spille placeringskamp om 7-/8-pladsen.