Mads Egmose — 20.01.2018 20:07
BK Häcken slog lørdag aften Vålerenga IF med 1-0 i holdenes sidste gruppekamp ved Suvit-Cup 2018.
Vålerenga IF – BK Häcken 0 – 1 (0 – 0)
31 min. 0 – 1. Alexander Nilsson.
Kampresumé:
Der var direkte kamp om førstepladsen i Suvit-Cuppens gruppe A, da Vålerenga IF og BK Häcken lørdag aften tørnede sammen i holdenes sidste gruppekamp. Kampen igennem var BK Häcken det bedste hold og i flere og lange perioder dominerede svenskerne deres norske modstandere med massiv boldbesiddelse. BK Häcken formåede tilmed at vinde langt de fleste første- og andenbolde, og dette blev udslagsgivende for kampen.
En anden afgørende faktor for BK Häckens succes og 1-0-sejr over Vålerenga IF blev tilmed svenskernes mange udskiftninger i pausen. Indtil anden halvleg bragtes en masse nye spillere, som indtil videre ikke havde spillet så meget ved Suvit-Cup, og netop dette træk syntes at gøre udslaget for anden halvleg, hvor BK Häcken hurtigt fik scoret, og hvor Vålerenga IF samtidig aldrig rigtig kom tilbage i kampen og blev farlige.
Med sin 1-0-sejr skal BK Häcken søndag spille finale mod suveræne AZ Alkmaar, der indtil videre har maksimum ved Suvit-Cup 2018. Vålerenga IF spiller mod vores eget U17-hold, og dette bliver en kamp om 3-/4-pladsen.