Benjamin Jakobsen — 30.01.2018 19:40
Jonas Skytte er for første gang blevet udtaget til U17-Landsholdet, der skal til Sverige i februar.
Jonas Skytte er et talent med gode muligheder for en stribet fremtid. Han arbejder altid stenhårdt, har et godt drive med bolden, og så kan han dække flere pladser på banen. Det har han også gjort i denne sæson, hvor han både er blevet brugt som central midtbanespiller, men også flere gange på højre back i både U17- og U19-Ligaen.
Nu har den danske U17-Landstræner også fået øjnene op for den unge OB'er, der kom til OB fra Øens Hold klubben Assens FC. Det er den første landsholdsudtagelse for Jonas Skytte.
Der er afgang fra Odense den 12. februar, og det danske landshold vil holde til i Ballerup indtil den 14. februar. Her skal Danmark spille to kampe i Sverige den 14. februar.
Først klokken 10:00 i Malmö hvor klubbens U18/U19-hold venter. Derefter går turen en smule nordpå, hvor Danmark klokken 15:00 møder Helsingborgs U19-mandskab.
Stort tillykke til Jonas Skytte med udtagelsen til det danske U17-Landshold.