Morten Wamsler — 09.01.2018 10:15
Spilleplanen ligger klar til fredagens indendørsstævne KMD Cup i Brøndby Hallen.
Kampprogrammet for fredagens KMD Cup i Brøndby Hallen er nu fastlagt. OB er i indledende pulje med Brøndby IF og Næstved Boldklub, og vi håber naturligvis på stribet opbakning fra tribunerne.
OB’s indledende kampe ventes at blive fløjtet op klokken cirka 20 og 20:40. Semifinalerne ventes spillet fra kl. ca. 21:20 og finalen en time senere.
Rækkefølgen af kampene er som følger:
Pulje A: AaB - Frem
Pulje B: Næstved - Brøndby IF
Kvinder: EM13&Co - Brøndby IF
Pulje A: Frem - AGF
Pulje B: OB - Næstved
Kvinder: Fortuna Hjørring - EM13&Co
Pulje A: AGF - AaB
Pulje B: Brøndby IF - OB
Showkamp: EM92&Co - M/K Folketinget
Herrer Semi: 1 Pulje A - 2 Pulje B
Herrer Semi: 1 Pulje B - 2 Pulje A
Kvinder: Brøndby IF - Fortuna Hjørring
Herrer Finale
Dommere: Kim Milton Nielsen og Claus Bo Larsen
Spilleregler for KMD CUP
- · Spilletid: 10 minutter uden pause (showkamp dog 7 minutter)
- · Spilleplads: 33 meter x 60 meter
- · Mål: 2,1 meter højt og 4,88 meter bredt
- · Målfelt: 7 meter x 15 meter
- · Amerikansk straffespark startes fra midterlinjen med afslutning indenfor 10 sekunder
- · Max 11 spillere per trup
- · Fem markspillere og én målmand på banen ad gangen
- · Flyvende udskiftning når som helst; en udskiftet spiller kan benyttes igen
- · Målmanden må kun udskiftes, når der er en afbrydelse i spillet
- · Offside-reglen er suspenderet
- · Der kan ikke scores fra egen banehalvdel
- · Målmanden må ikke tage bolden med hænderne på en tilbagelægning; der dømmesfrispark til modstanderne udenfor målfeltet, hvis han gør det
- · Efter en scoring skal spillet genoptages med et udkast fra målmanden
- · Øvrige dødbold-situationer skal udføres indenfor 5 sekunder; derefter gives bolden til modstanderholdet
- · Hvis bolden går ud over sidebanderne, dømmes der indspark
- · Der kan ikke scores direkte på indspark
- · Der må scores direkte på såvel frispark som hjørnespark
- · Modstanderne skal være mindst 2 meter fra bolden i enhver dødboldsituation
- · Takseres en forseelse til gult kort, må spilleren forlade banen indtil næste scoring
- · Takseres en forseelse til rødt kort, kan spilleren ikke genindtræde i kampen
- · En spiller, der får et rødt kort, kan tidligst erstattes efter 2 minutters forløb; også selv om der scores
- · Et rødt kort medfører som minimum karantæne i den næste kamp
- · En sejr giver 3 point; ved uafgjort tildeles hvert hold 1 point *
- · Ingen forlænget spilletid i semifinaler og finalen; men afgørelse på amerikansk straffespark
- · Der spilles med countdown clock; det vil sige, at der skal afsluttes indenfor 30 sekunder efter bolderobring – de sidste 10 sekunder varsles med lyd
*Hvis to eller alle tre hold i en pulje slutter med samme antal point, er følgende afgørende
for placeringen – i denne rækkefølge:
1. Resultat i indbyrdes kamp
2. Målforskel
3. Flest scorede mål
4. Færrest kort (Rødt: 3 point / Gult: 1 point)
5. Hurtigste scoring i en kamp