Morten Wamsler — 24.01.2018 17:30
OB og SønderjyskE er blevet enige om betingelserne for, at Troels Kløve skifter til OB straks.
OB og SønderjyskE er blevet enige om betingelserne for, at Troels Kløve skifter til OB med øjeblikkelig virkning.
Tidligere på måneden skrev Troels Kløve under på en tre-årig aftale med OB gældende fra sommer, hvor hans kontrakt med SønderjyskE udløb, men nu bliver skiftet virkelighed med det samme.
Det betyder, at Troels Kløve kan nå at være med på OB’s træningslejr i Spanien fra fredag og ti dage frem, og således får fine muligheder for at lære holdkammerater og spillestil at kende. Torsdag træner han i løbet af formiddagen i Ådalen, inden han kan følge sine nye holdkammeraters træningskamp mod Vejle, der starter kl. 12.
Troels Kløve får trøje nr. 23 i OB.