Benjamin Jakobsen — 18.01.2018 21:25
Ibsen, Brems og Søndergaard fik alle tre spilletid, da det torsdag blev til sejre over Cypern.
Tidligere på ugen tørnede Danmark og Cypern sammen i U16, U17 og U19-regi. Torsdag var der lagt op til omkamp, og det første opgør for U16-drengene endte med 3-3 efter en dansk føring på 3-0.
Tirsdag startede Mathias Brems inde, mens Valdemar Ibsen så hele kampen fra bænken. Torsdag var der fundet plads til begge OB’ere i startopstillingen, og Valdemar Ibsen bar tilmed det danske anførerbind.
Mathias Brems spillede hele kampen, mens Valdemar Ibsen spillede de første 68 minutter i kampen, som Danmark vandt med 2-1.
U17-landsholdet vandt tirsdag med 3-2 over Cypern efter 80 minutter uden deltagelse af OB-spillere. Torsdag var der så fundet plads til Andreas Søndergaard i buret, og umiddelbart har han været en tand skarpere end sin landsholdskollega fra tirsdagens kamp. Således endte det torsdag med en sejr på 3-1 til Danmark med Andreas Søndergaard i målet fra start til slut.
Begge OB-spillere ankommer i fredag til Danmark, hvor den står på Suvit Cup i weekenden.