U15 sejrede mod FCK

Benjamin Jakobsen — 30.01.2018 15:30

Lørdag besejrede OB's U15-drenge FCK's ditto, da de tørnede sammen på kunstgræsbanen i Marienlyst.

U15-Træningskamp
Lørdag 27. januar, 11:15 - Marienlystcentret
OB U15 – FCK 2-1 (0-1)

6. min. 0-1 FCK
43. min. 1-1 Isak Steiner
49. min. 2-1 Emmanuel Yeboah

OB’s holdopstilling:
Gustav Otto – Jakob Gaarde, Gustav Grubbe, Adam Mahdi (Næsby) Oliver Hansen – Mathias Lorentzen, Magnus Saaby, Johan Verner Blirup, Isak Steiner Jensen – Valdemar Kwasniak, Emmanuel Yeboah
Bænk: Jakob Okkels, Frederik Emil Lyneborg

Ulrik Bredegaard om kampen mod FCK:
Vi kommer tidligt bagud mod et hold, som vi tidligere har spillet mod – og ikke mindst vundet over i slutningen af 2017. FCK var stærkere på dagen i lørdags, og vi ramte ikke selv ligeså højt niveau som i vores seneste indbyrdes. Det skyldes blandt andet, at vi stadig er i gang med at løbe julefedtet af, men det gjorde vi rigtig godt i kampen mod FCK.

Det var fra start til slut en ydmyg og disciplinere indsats. Selvom der var lidt drama i kampen, så hopper vi aldrig med på det eller andre ting, der kunne få vores koncentration væk fra vores opgave i kampen.

Fra anden halvleg kommer vi ud med en bedre indstilling, end vi viste i første kamp. Det er da også ganske fortjent, at vi får kørt sejren hjem med to gode mål, som begge blev skabt af Isak Steiner Jensen, der er kommet til fra Næsby henover vinteren.

Generelt en sindssygt god kamp – et rigtig godt match og en forholdsvis velspillet kamp. For tilskuere har det nok været chancefattigt og ikke voldsomt underholdende, men en god kamp som vi kombinerede med et godt resultat.