Det var en kamp, hvor man var hele følelsesregisteret igennem. Vi får egentlig en god start, meget tilfreds med de første ti minutter af første halvleg, men derfra går det ned ad bakke for os. Efter 0-1 scoringen ser det ikke ret godt ud. Der så vi tunge ud, vi så passive ud, og der spillede vi heller ikke fremad, så første halvleg var i den grad dum.

Vi ændrer system i pausen, og det synes jeg i al beskedenhed, lykkedes rigtig godt. Vi kan spille hvilket som helst system, det skulle være, men det handler om den ærgerrighed og indstilling, som vi putter i gryden. Der skal spillerne have kæmpe ros for at gå ud og tro på det i anden halvleg. Vi snakkede meget om, at kan vi få det første mål, så er vi også helt sikre på, at vi får det næste.

Vi starter anden halvleg helt suverænt, hvor vi bare kører det ene angreb ned mod det andet og kommer på 2-1 og har også chancerne til 2-2, inden vi så får scoret det andet mål. Det var helt berettiget, at publikum var med os hele vejen, men de buhede af os ved pausen, og det havde vi fortjent. Jeg tror på, at det her comeback viser noget substans i holdet, og det viser også noget bund i drengene, og det ene point, som vi får i dag, kan godt vise sig at være mere værd på sigt.

Mathias Jørgensen gør det, som nogle af vores angribere i første halvleg forsømte. Han løber dybt nogle gange, før bolden er spillet, og det synes jeg i første halvleg, at vi ikke får gjort nok. Det er jo det, Mathias kan. Han er vanvittig hurtig og relativt kold foran kassen. Så er der en masse ting, at han skal ligge på sit spil, men han har en voldsom fart, og han var med til at strække Sønderjyske. Med systemændringen opnåede vi også, at når han løber dybt, så bliver der plads i mellemrummet, som vi også udnyttede et par gange. Så alt i alt var han sammen med resten af spillerne med til at vende slagets gang.