Når du hører tilnavnet “Gribben fra Kerteminde”, tænker du sikkert på en dansk cykelrytter, der tromler ned ad franske brosten og landeveje, men faktisk er der tale om en ung herre, som slår sine daglige folder på træningsanlægget i Ådalen.  

- Det er ligesom mange andre straffespark. Man står og lurer på, hvor modspilleren prøver at sætte bolden. Så følger jeg mit instinkt og springer til den side, som jeg regner med, at bolden vil havne. Og det gjorde jeg så to gange i mandags.  

Det kan ikke forklares bedre. Oliver Christensen beskriver, hvordan han i Reserveligaens første kamp mod Brøndby i mandags pillede to straffeskud fra henholdsvis Mikael Uhre og Andreas Bruus. Den bedrift gik ikke de fremmødte fans’ næser forbi, som jublede på livet løs.   

Derfor er det blevet tid til at lære den nye målmand bedre at kende.  

Den 19-årige målmand har denne sommer færdiggjort sin studentereksamen, startet sin fuldtidskontrakt hos OB og snuppet to straffespark i første kamp i Reserveligaen. Han har samtidig været finde på bænken i de to første kampe for OB, der er blevet spillet i denne sæson af Superligaen.  

I de seneste par år har Oliver, med jævne mellemrum, været at finde i OB’s førsteholdstrup, men det er først nu, at han er blevet en integreret del af målmandstruppen bestående af Sten Grytebust og Thomas Mikkelsen. To erfarne herrer, der har flere år på den hvide kridtstreg i rygsækken. Det er lærerigt for den unge student at gå op og ned af disse dygtige målmænd hver eneste dag.  

- Thomas og Sten var der også sidste år, og jeg får rigtig meget ud af at træne sammen med dem. Jeg kan både spejle mig og se op til dem i takt med træningspassene. Samtidig er de begge utrolig seriøse, hvilket kun giver mig lyst til at udvikle mit eget spil. Alt i alt er de to utrolige rollemodeller for mig.  

Og der hersker ingen tvivl om, at der kommer mere fokus på den lille runde bold nu, hvor de sidste gymnasieeksaminer er overstået.  

- Da vi startede op, havde jeg stadig en del eksaminer, som nok fyldte meget, uden jeg selv har mærket det, men det har det nok. Jeg synes, at jeg, de sidste par uger, har været inde i en god stime med gode træningspas og kommet ind i en rytme med mad, søvn og væske, så det går meget godt med udviklingen, forklarer en optimistisk Oliver.  

Kerteminde-drengen niver sig stadig i armen, da det endnu ikke er gået op for ham, at han er blevet fuldtidsprofessionel. Han tænker selv, at det først kommer, når alle kammeraterne fra skolen begynder på deres sabbatår. 

- Det går nok først op for mig til efteråret, når vennerne begynder på deres arbejde i butik eller lager, hvor de skal stå dagen lang, hver eneste dag, mens jeg står hernede og kan få lov til at spille fodbold. 

Trods den unge alder har Oliver sat sig et mål, og den gulerod jagter han benhårdt hver eneste dag til træning. Målet er en officiel kamp for striberne. Han har stået i en officiel kamp for U19-landsholdet, som ligger tilbage i slutningen af 2017, hvor han sammen med resten af mandskabet satte San Marino på plads med 4-0.  

- Jeg vil gerne blive en bedre målmand, bedre end jeg er nu. Målet er helt klart at få debut i en officiel kamp for OB, om det så er i pokalturneringen eller i Superligaen.  Jeg er realistisk og ved godt, at jeg ikke kan spille hver eneste kamp, når jeg kun er 19 år, men jeg vil gerne kunne se mine mål gå i opfyldelse på sigt, fortæller OB’s målmand 

Da Oliver var ti år, startede han på målmandspositionen, og der havde han ét klart ikon, som han så særlig meget op til. 

- Mit idol var Iker Casillas fra Real Madrid. Det blev Iker, fordi jeg ikke var den højeste målmand, da jeg startede, og det er han heller ikke. Jeg kunne spejle mig lidt i ham og vide, at man godt kan blive en dygtig målmand, selvom man ikke er den højeste.  

I dag skyder OB’s målmand 190 cm. op i vejret og er blevet bedre til at dominere luftrummet, derfor er det tidligere idol blevet udskiftet med verdensstjernen David De Gea fra Manchester United.  

Som lille startede Oliver først med at gå til håndbold, men alligevel blev det fodbolden, som løb med hans opmærksom, og det er der en god grund til.  

- Da jeg var ti, spillede jeg en del håndbold, og jeg havde godt styr på at gribe bolden, og jeg var ikke bange for at kaste mig efter den. Jeg var nok lidt af en vildbasse, der turde kaste sig ud i mere end de andre, og jeg var ikke bange for at komme til skade. Det passede mig fint at stå i målet på fodboldbanen, hvor jeg kunne få mulighed for at kaste mig lidt rundt, og det er stadig sjovt, derfor er jeg blevet ved med det.  

Den sidste ting, som OB’s fans skal lære at kende, er et kælenavn, Oliver ikke har hørt i en del år, men som kan være på retur. Det er et kælenavn, der passer godt på hans indsats i målet. 

- Jeg blev kaldt for Gribben. Vennerne døbte mig i hvert fald for Gribben, da jeg var ung, og nogen holder stadig fast ved det. Det er en mærkelig historie, men jeg var på noget træningslejr som U13, og jeg havde en trøje på, hvor der var en grib, og det synes de andre, at jeg skulle høre for.   

Oliver Christensen griber bold i målet, ligesom en grib kaster sig over sit bytte– metaforen lever i bedste velgående. Gribben fra Kerteminde spreder sine vinger på træningsbanen i Ådalen, hvor han sammen med resten af OB’s hold forbereder sig på næste opgør i Superligaen, hvor kronjyderne fra Randers venter.