U12 holdfoto 201718

09.05.2018 22:48

Med ti minutter tilbage af kampen stod det 3-0 til Brande, men striberne formåede at komme tilbage i kampen og hente et point.

U12 Golden League Platin (2x25min)
Søndag 6. maj kl. 13:00, Brande
Brande – OB 3-3 (2-0)
20. min. 1-0 – Brande
22. min. 2-0 – Brande
27. min. 3-0 – Brande
40. min. 3-1 – William Mose
44. min. 3-2 – Mikkel Søfeldt
50. min. 3-3 – Lauge Carstensen

OB´s holdopstilling:
Janus Land, William Kjersgaard, Mikkel Merlin, Lauge Carstensen, Mikkel Søfeldt, Hjalte Christensen, Bertram Johansen, Malek Dimachkié.
Bænken: William Mose, Abudi Mohamad

Udskiftninger:
22. min. ud Malek Dimachkié – ind William Mose
25. min. ud Bertram Johansen – ind Abudi Mohamad
40. min. ud Hjalte Christensen – ind William Kjersgaard
47. min. ud Mikkel Merlin – ind William Kjersgaard

Kampens forløb:
Der var lagt op til et hedt opgør på såvel indenfor som udenfor banen, da denne rundes finale i Golden League skulle afgøres. OB-drengene var klar fra start og satte sig hurtigt på spillet de første minutter af kampen. Der blev også skabt chancer, men manglende kynisme foran mål betød, at kampen vippede frem og tilbage.

Trods en lige første halvleg var det Brande, der bragte sig i front, og det rystede OB holdet i en sådan grad, at Brande overtog alt initiativ i kampen og spillet flød fuldt ud på deres præmisser. Efter pausen kom OB’erne skidt fra start, og allerede to minutter efter pausen var føringen øget til en efterhånden noget uoverskuelig opgave for de fynske drenge.

Drengene holdt dog tungen lige i munden, og arbejdede det bedste de har lært. Indimellem resulterede det i flot samt tempofyldt kombinationsspil. Efter holdet fik hul på bylden, var der ingen tvivl om, at man ikke stillede sig tilfreds med et nederlag, og drengene jagtede de forløsende scoringer med fornyet energi. Det skulle vise sig at blive startskuddet til et fremragede comeback som i sidste minut blev en realitet, da OB’erne fik vendt 0-3 til 3-3.