Benjamin Jakobsen — 31.05.2018 17:02

Der kan vente modstandere som PSG, Manchester City og Dortmund for OB's U15-mandskab, når de torsdag nat rejser til Belgien.

Natten til fredag hopper U15-drengene fra OB's Akademi ombord i en bus, der kører dem til Drongen i Belgien. 

Her skal Ulrik Bredegaards tropper deltage i Kevin De Bruyne Cup i den belgiske stjernes barndomsklub. Og det er ikke en hvilken som helst turnering, da både Dortmund, PSG, Manchester City, Besiktas, Anderlecht og flere store klubber er med i turneringen. 

I puljen venter Dortmund og Gent - og selvom modstandernes klubnavne nok kan få flere til at måbe, så tager Bredegaards tropper til Belgien for at vinde hele turneringen. 

Det fortalte han til OB TV, da vi fangede ham til et interview, som du kan se foroven.