Benjamin Jakobsen — 02.05.2018 09:18
Der var aldrig tvivl om udfaldet, da OB U15 slog Vejle med 5-1 i Ådalen.
U15 Turneringskamp
Søndag 29. april kl. 12:30, Ådalen
OB - Vejle 5-1 (3-0)
15. min. 1-0 Valdemar Kwasniak Luca Kjerrumgaard (assist Andreas Hother)
22. min. 2-0 Magnus Saaby (assist Valdemar Kwasniak)
25. min. 3-0 Magnus Saaby
59. min. 4-0 Emmanuel Yeboah
62. min. 4-1Vejle
68. min. 5-1 Selvmål
OB’s trup:
Tobias Jacobsen, Frederik Lyneborg, Gustav Grubbe, Andreas Hother, Luca Kjerrumgaard, Valdemar Kwasniak, Jakob Okkels, Aske Adelgaard, Emmanuel Yeboah, Magnus Saaby, Oliver Hansen, Isak Jensen, Asbjørn Sylvester, Frederik Lebæk.
Kampens forløb:
Efter et tæt opgør med en hæsblæsende start i det tidligere opgør i Vejle, var det et noget mere dominerende OB hold der lagde fra land mod de rødblusede vejlegensere i søndagens opgør på kunstgræsbanen i Ådalen.
Efter et par gode muligheder lykkedes det også for Valdemar Kwasniak at sætte første søm i den jyske kiste efter et kvarters tid, og så skruede Magnus Saaby ellers op for blusset med to scoringer i løbet af de næste ti minutters tid, til pauseføring på 3-0 efter fuldstændig stribet kontrol.
Anden halvleg blev der aldrig rigtig den store spænding i, selvom udeholdet reducerede undervejs - dog først efter Emmanuel Yeboah havde udbygget føringen til 4-0. Inden slutfløjt blev det også til 5-1 på et selvmål.
Kommentar fra Ulrik Bredegaard:
Vi var godt tilfredse med resultatet, men ikke med præstationen i vores seneste kamp. Så vi havde lidt mere fokus på selve præstationen mod Vejle, hvilket drengene heldigvis levede op til med en stærk indsats fra første fløjt. Vi holder ikke kadencen hele kampen igennem, men alt i alt spiller vi langt fra nogen dårlig kamp, og der er ingen tvivl om, at gutterne står på tæer for at gøre sig så umage som overhovedet muligt, og det er klart noget af det vigtigste.
Næste kamp:
Næsby - OB, U15 Liga 1, Onsdag den 2. maj kl 18.30 i Ådalen