IMG_4009

28.11.2018 16:03

U16-drengenes turnering er slut, så i weekenden stod den på træningskamp mod U17-drengene fra Oure.

U16-Træningskamp
Søndag 25. november kl. 14:00
Oure U17 - OB U16 2-3 (1-1)
0-1 Oliver Rhode
1-1 Oure
1-2 Johan Verner Blirup
1-3 Jonathan Petersen
2-3 Oure

Truppen:
Magnus Nielsen (U15), Jakob Gaarde, Frederik Lebæk, Oliver Hansen, Aske Adelgaard, Mathias Lorentzen, Johan Verner Blirup, Andreas Hother, Jakob Okkels, Jonathan Petersen, Oliver Rhode (SfB), Asbjørn Sylvester, Emmanuel Yeboah

Kommentar fra cheftræner Nicolas Arvid Hedeman:
En rigtig god træningskamp mod et velspillende Oure-hold, der ligesom os har vundet deres jysk/fynske-række. For vores vedkommende er historien om spillet lidt den samme, som i de seneste kampe. Vi er i stor overvægt på boldbesiddelse, men når vi nærmer os den sidste tredjedel, mangler vi den fornødne kvalitet og timing til for alvor at gøre ondt på modstanderen.

Alligevel synes jeg, at vi i perioder får gjort nogle rigtig gode ting, og ved 3-1 til os tegner det egentlig også til at blive en noget større sejr, end det ender ud med.

Vi arbejder troligt videre med de momenter i spillet, som skal gøre holdet skarpere. I næste weekend har vi årets sidste chance for at gøre os bemærket, når Esbjergs U17-reserver kommer forbi til en træningskamp.