19.11.2018 21:44
Mathias Jørgensen fik fuld spilletid og scorede til 1-0, da det danske U19-Landshold mandag aften slog Schweiz 2-0.
Mathias Jørgensen har været afsted med det danske U19-Landshold i en uges tid.
I fredags blev det til en halvtimes spilletid for den hurtige OB-angriber, da Danmark tabte med 3-2 til Schweiz. Mandag stod den så på en ny kamp mellem Danmark og Schweiz - denne gang med Mathias Jørgensen i den danske startopstilling.
Den tillid kvitterede han for, og 25 minutter inde i kampen sparkede han Danmark foran 1-0 med venstreskøjten, efter han var løbet fra det schweiziske forsvar.
Kampen endte i øvrigt med en dansk sejr på 2-0.