_7220380

Morten Wamsler — 05.11.2018 13:13

For anden gang på få dage skal OB tirsdag møde Hobro. Denne gang i Sydbank Pokalen.

Blot fire dage efter OB’s seneste møde med Hobro IK, står de to klubber overfor hinanden igen. Tirsdag kl. 17:30 gælder det ottendedelsfinalerne i Sydbank Pokalen, og her er det OB’s tur til at være på landevejen, for denne gang har Hobro hjemmebanefordelen.

OB’s cheftræner Jakob Michelsen har udtaget truppen til kampen, og det er følgende spillere, der skal forsøge at sikre OB en plads i lodtrækningsbowlen den 22. november, når det besluttes, hvem der skal mødes i forårets kvartfinaler.

Truppen består af:

3. Alexander Ludwig
5. Ramon Leeuwin
6. Jeppe Tverskov
7. Kamil Vacek
8. Janus Drachmann
9. Bashkim Kadrii
11. Casper Nielsen
13. Sten Grytebust
14. Jens Jakob Thomasen
15. Nicklas Helenius
19. Mikkel Desler
20. Jacob Barrett
21. Mathias Greve
23. Troels Kløve
24. Marco Lund
25. Mathias Jørgensen
27. Oliver Christensen
28. Anders K. Jacobsen

Der skal findes en vinder i kampen mellem Hobro og OB, så hvis opgøret slutter uafgjort fortsætter holdene i forlænget spilletid og eventuelt straffesparkskonkurrence. Kampen vises desværre ikke på TV, og af rettighedsmæssige grunde må den heller ikke streames. Derfor er de eneste muligheder for at følge begivenhederne via webopdateringer, sociale medier - eksempelvis OB’s twitter - og naturligvis vores allesammens gode gamle tekst-tv, eller radio.

I radioen kan du høre den første halve time på P4 Fyn, mens den resterende del af kampen kan følges live på P3.