12.11.2018 15:26
Det var ikke sæsonens mest overbevisende præstation, men striberne vandt med 3-1 på udebane mod en flok hårdt kæmpende Horsens-drenge.
U16 Liga 1
Søndag 11. november kl. 12:00
Horsens fS - OB 1-3 (0-2)
0-1 Emmanuel Yeboah
0-2 Luca Kjerrumgaard
1-2
1-3 Jakob Okkels
Truppen: Tobias Jakobsen, Asbjørn Sylvester, Oliver Hansen, Jakob Okkels, Mathias Lorentzen, Johan Blirup, Andreas Hother, Emmanuel Yeboah, Luca Kjerrumgaard, Isak Jensen, Frederik Mahler (U15), Frederik Tao (U15), Karl Emil Callesen (U15)
Kommentar fra cheftræner Nicolas Arvid Hedeman:
- Flere og flere U16-spillere er kommet i kamp for U17-holdet hen over de seneste par weekender. Det er jo i sig selv meget glædeligt, for det er årsagen til, at vi overhovedet har et U16-hold. At udvikle og forberede. Det betyder også, at vi må kæmpe lidt mere for sejrene i U16-rækken, end vi gjorde i begyndelsen af sæsonen. Matchningen bliver i for sig mere relevant for os på den måde.
Søndag bestod truppen blandt andet af tre U15-spillere, som i 2. halvleg alle var en del af bagkæden, og de fik i hvert fald testet deres fysik og duelstyrke til det yderste.
Vi er klart bedst i 1. halvleg uden egentlig at være specielt tilfredse med egen indsats. Vi kommer godt ud til 2. halvleg, men i og med vi ikke får scoret til 3-0, mister vi initiativet. Derfor skulle der slides lige til det sidste for sejren mod et velspillende og energisk Horsens-hold, som nok godt kunne have fået et enkelt point ud af deres strabadser med lidt mere held i sprøjten.
Vi glæder os over sejren, og i næste weekend kan vi tage puljesejren, hvis vi vinder over Vejle på hjemmebane.
Næste kamp:
Søndag 18. november kl. 15:00, OB – Vejle, Ådalen