29.10.2018 17:32
OB U13 viste søndag formiddag, at striberne er et niveau over Næsby, da de slog dem med 4-0 på udebane.
U13 Liga 1A
Søndag 28. oktober kl. 11:00, ALPI Arena
Næsby BK – OB 0-4 (0-1)
12. min. 0-1 Nikolaj Andersen (straffe)
43. min. 0-2 Mikkel Merlin
53. min. 0-3 Tobias Jensen
57. min. 0-4 Magnus Andersen
OB’s trup:
Luca Vett-Samuelsen, Bertram Nygaard-Johansen, Elvar Örn Petersen, Lauge Carstensen, Magnus Nielsen, Malte Hedegaard, Max Albæk, Mikkel Merlin, Nikolai Andersen, Tobias Jensen
Kampens forløb:
U13-drengene vandt søndag formiddag lokalopgøret mod Næsby med 4-0. Det gjorde de, selvom det fra start af var en jævnbyrdig kamp, og der var muligheder i begge ender af banen. Både OB og Næsby fik i det første kvarters tid af kampen vist, at de er gode på bolden, men da OB efter et lille kvarter kom foran på et straffespark, blev kampbilledet ændret.
Herfra stod der OB på alt, og det var spil til et mål. Der var rigtig mange opløb til chancer for OB-spillerne, men det blev mange gange noget uforløst noget, hvor der bare blev spillet rundt om hjemmeholdets straffesparksfelt.
Næsby-drengene løb mere og mere tør for kræfter, som kampen skred frem, og OB fik i de sidste tyve minutter lavet yderligere tre kasser, så det endte 4-0, i en kamp hvor der aldrig var tvivl om udfaldet.
Kommentar fra cheftræner Niklas Vincentz:
Vi er glade for, at vi endnu en gang viser, vi er bedre end vores modstander, når vi har bolden. Langt hen ad vejen er det nemt at forsvare sit eget mål i 8-mands, det er i hvert fald langt sværere at angribe. Selvom det i perioder blev lidt for possession-orienteret, så er vi glade for, at vi set over hele kampen var farlige, og at vi fik angrebet deres mål.
Selvfølgelig kan det altid blive bedre, og når vi kun lavede fire mål mod Næsby, selvom vi havde bolden så meget så tæt på deres mål, så mangler afslutningsspillet og kreativiteten lige det sidste. Men det er det, vi skal forbedre på træningsbanen, og det er jeg sikker på, at vi kan med de her drenge.
Der var den forskel på holdene, som jeg synes, der skal være, og det er jeg selv sagt tilfreds med. Spørger du mig, så skal der nemlig være forskel på, om man spiller i OB eller Næsby, og for mig var det tydeligt, at der var den forskel, der skulle være.
Næste kamp:
Lørdag 3. november kl. 10:00, Kolding IF – OB, Bramdrupdam kunstgræsbane