U15 holdfoto

01.10.2018 15:30

U15-drengene vandt med 3-0, da de søndag eftermiddag gæstede Sønderborg i U15 Liga 1.

U15 Drenge Liga 1
Søndag den 30. september, Sønderborg Stadion
FC Sønderborg - OB 0-3 (0-1)
2. min. 0-1 Oliver Roche (assist Emil Jessen)
45. min. 0-2 Tobias Jensen (assist Lwa Tam Khuu)
50. min. 3-0 Tobias Jensen (direkte frispark)

Truppen:
Oscar Kristensen, Kasper Nyegaard, Victor Birkholm, Marius Uhd, Tobias Jensen, Philip Birkholm, Oliver Roche, Karl-Emil Callesen, Kristoffer Jørgensen, Leonardo Han, Emil Jessen, Théo Hansen (U14), Law Tam Khuu (U14), Albert Kotsis (U14)

Kampens forløb:
En hurtig start med masser af aggressivitet fra begge hold gjorde, at Oliver Roche allerede på en tidlig stikning kunne løbe bolden i mål til en stribet føring. Det var et OB-hold, som sad tungt på begivenhederne kampen igennem, selvom værterne kæmpede eksemplarisk med - og sagtens kunne have bragt spænding i opgøret på flere muligheder. Langt de fleste tilbud tilfaldt dog Ulrik Bredegaards tropper, som søndag tog sig lang tid, før de lukkede kampen i anden halvleg, da Tobias Jensen tog sagen i egen hånd af to omgange.

Kommentar fra Ulrik Bredegaard:
Vi er i en fase lige nu, hvor det, der betyder mest for os, er at øve os i balancen på den grænse, der er mellem og udvikle vores spillere efter vores spillestil, samtidig med at vi skal vinde vores fodboldkampe - og i nogle perioder kan der være mere fokus på det ene end på det andet. Med mange spillere ude af truppen og lidt nye ansigter fra årgang 2005 kom vi mest til at holde fokus på vores værdier som ihærdighed og viljestyrke, hvilket vi er meget glade for bragte os sejren på en svær udebane, hvor mange tidligere, inklusiv os selv har haft problemer.

Næste kamp:
Søndag 7. oktober kl. 13.00 OB – Haderslev, Ådalen