25.09.2018 13:00
Efter tre kampe uden sejr kom U15-drengene tilbage på sporet med en klar sejr over FC Skanderborg, som blev grundlagt på en god præstation.
U15 Drenge Liga 1
Lørdag den 22. september, Skanderborg
FC Skanderborg - OB 1-4 (1-2)
7. min. 0-1 Oliver Roche
10. min. 1-1 Jonathan Lind
18. min. 1-2 Marius Uhd
45. min. 1-3 Marius Uhd
55. min. 1-4 Tobias Jensen
Truppen:
Oscar Kristensen, Frederik Tao, Frederik Mahler, Kasper Nyegaard, Viktor Hansen, Victor Birkholm, Marius Uhd, Tobias Jensen, Max Ejdum, Philip Birkholm, Oliver Roche, Karl-Emil Callesen, Kristoffer Jørgensen, Emil Jessen
Kampens forløb:
Stormen Knud, var på forhånd udset til at spille en væsentlig rolle i kampen lørdag, hvor OB gæstede Skanderborg, og efter en periode med resultatmæssig modvind var det tydeligvis et fynsk mandskab med en klar plan om at blæse deres modstandere omkuld fra første fløjt hvor der blev blæst til angreb med store chancer allerede i de første minutter af kampen.
Åbningsmålet faldt også tidligt, men Skanderborg svarede igen øjeblikket efter, og vi skulle tyve minutter ind i kampen, før OB for alvor fik helt styr på kampen, hvor Marius Uhd udbyggede føringen til 2-0.
I anden halvleg var det mere spil til et mål, og selvom det kun var Marius Uhd og Tobias Jensen, der fik udbygget føringen til slutresultatet, så kunne flere store chancer have gjort sejren endnu større.
Trænerkommentar:
Vi tog flere skridt denne weekend i forhold til at blive et mere modent fodboldhold, hvor balancen mellem vores evner med bolden og vores arbejdsindsats uden bolden var bedre end de sidste weekender. Det tror jeg på, vi kan holde fast i fremadrettet, men det, der virkelig betyder noget, er, om gutterne nu beviser, at de har forstået, at det er det, der skal til, hver eneste gang man trækker en stribet spillertrøje over hovedet.
Næste kamp:
Lørdag 29. september kl. 14.00, Sønderborg - OB