27.04.2019 08:07
I morgen hedder opgaven FC København ude, og der skal vi have gang i den gode boldomgang.
Vi tager hul på anden halvdel af mesterskabsspillet, og der venter nu fem enormt spændende kampe forude.
Første akt bliver mod FC København i Parken i morgen, og det gik jo ikke helt så godt sidst, vi tog dertil.
Men nu er det en ny kamp, og Troels Kløve ser frem til matchen med optimismen i behold:
- FCK ligger til mesterskabet, så de kommer med alt, hvad de kan. Det er et svært sted at spille, og de har tur i den.
- Men hvis vi udnytter vores muligheder, så er der udsigt til point derovre.
- Vi skal have sat vores spil, for vi er jo gode på bolden. Dernæst handler det om at prøve at få FCK i nogle problemer. Kan vi det, så tror jeg også, at vi kan ryste dem.
- Jeg har spillet derovre flere gange og fået point, så jeg ved, at det kan lade sig gøre, og det tror alle på. Vi skal spille perfekt, men det går vi selvfølgelig også efter.
OB er lige nu nummer fire i mesterskabsspillet, et point efter Esbjerg på tredjepladsen.
Kampen mod FC København spilles søndag kl. 18.
Vil du være med til at heppe på striberne i nationalarenaen, så kan du komme med på bustur fra Odense.