12.04.2019 08:49
Er du OB’s nye kampdags-SLO, der med rødder i det odenseanske fanmiljø kan indgå i tæt samarbejde med klubben? – Så er det dig, vi søger!
I Odense Boldklub følger vi en fans-først-filosofi, hvor kontakten og dialogen med vores mange fans er altafgørende, og vi ønsker derfor at styrke forbindelsen yderligere. Derfor søger vi nu en kampdags-SLO, der som en del af et SLO-team skal bidrage til at gøre oplevelsen på Nature Energy Park endnu bedre gennem god dialog med fangrupperne, samt vores sikkerhedschef og fankoordinator.
Du skal være med til at videreudvikle en sund og bæredygtig fankultur i og omkring klubben, hvor du som fansenes repræsentant og talerør skaber tættere samarbejde mellem fanfraktionerne i både de officielle og uofficielle fanmiljøer.
Som et bindeled mellem klub og fans skal du bidrage til at sikre en god tone på tribunerne, og du vil derfor skulle fungere som en synlig SLO – Supporter Liason Officer - på både ude- og hjemmebane.
Stillingen er timelønnet, og arbejdsopgaverne omfatter blandt andet følgende:
- At være bindeleddet og styrke dialogen mellem klub og fans
- At være fansenes repræsentant og talerør i klubben
- At skabe stærke relationer med forskellige fangrupperinger
- Sikre god dialog med politiet, samt klubbens sikkerhedschef og fankoordinator
- At være i kontakt med modstanderholdets SLO
Den ideelle kandidat opfylder følgende krav;
- Bredt netværk på tværs af fangrupperingerne
- Erfaring fra stemningstribunen
- Ren straffeattest
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte fankoordinator, Andreas Brix Pedersen, på [email protected] eller på telefonnummer: 2684 4719. Ansøgningsfrist er den 25. april 2019 – ansøgning, CV samt straffeattest sendes ligeledes til Andreas Brix Pedersen på [email protected].
Vi ser frem til at høre fra dig.