IMG_3892

01.04.2019 09:38

U17-drengene spillede 55 rigtig gode minutter, inden de lukkede Lyngby ind i kampen. Lyngby fik reduceret et par gange, men det endte med en stribet sejr.

U17 Liga
Lørdag d. 9. marts. 15:15, Lyngby
Lyngby-OB 2-3 (0-2)
13. min. 0-1 Simon Skøtt
25. min. 0-2 Valdemar Kwasniak
50. min. 0-3 Luca Kjerrumgaard
57. min. 1-3 Casper Winther
86. min. 2-3 Lucas Hey

OB’s holdopstilling:
Phillip Gejl - Gustav Grubbe, Jonathan Khemdee, Daniel Obbekjær, Mathias Brems - Simon Skøtt (87. min. Frederik Lebæk), Lasse Skøtt, Valdemar Ibsen, Mikkel Stangerup (65. min. Magnus Saaby) - Valdemar Kwasniak, Luca Kjerrumgaard (78. min. Isak Steiner Jensen) 

Kampens forløb:
Efter 14 dages turneringspause grundet dansk deltagelse i EM-kvalifikationen, hvor Daniel Obbekjær og Valdemar Ibsen var i de røde farver, skulle U17 endelig i kamp igen. En flot solskinsdag i Lyngby var rammerne, og modstanderen var et hold, som striberne i efteråret slog 4-3 i en spændende kamp.

OB lagde stærkt ud med højt og aggressivt pres, samt et offensivt udtryk når holdet havde bolden. Efter kun 13 minutter åbnede Simon Skøtt dagens målscoring med et fladt langskud, som havde fart og præcision nok til at gå forbi Lyngbys landsholdskeeper.

OB fortsatte, og dominerede kampen massivt - kun en enkelt gang i første halvleg blev Lyngby farlige efter en omstilling, som Phillip Gejl i målet nappede. OB blev belønnet i det høje pres, da Luca Kjerrumgaard fik nappet pillet fra Lyngby målmanden, hvorefter han uselvisk spillede angrebskollega Kwasniak helt fri foran målet, og så stod det til 2-0 til OB. Kwasniak var tæt på en gentagelse af det høje pres, da han fik pillet bolden fra en Lyngby stopper, som måtte rive ham ned og derved modtage et gult kort.

Anden halvleg startede med OB-dominans - og et flot mål headet ind af Luca Kjerrumgaard, efter godt indlæg af Ibsen, gjorde, at OB hurtigt kom på 3-0. Om det mål gjorde, at OB-spillerne blev for tilfredse, er det store spørgsmål, for i stedet for at blive ved med at være aggressive og offensive, blev spillet for passivt og for meget sidelæns.

En lille time inde i kampen kunne Lyngby score på et hjørnespark, hvor en markering glippede. Lyngby overtog styringen og havde kort tid efter målet også et skud på overliggeren. Lyngby fik lidt senere et indirekte frispark tæt på målfeltet, som i sidste sekund blev reddet på målstregen af Valdemar Ibsen.

Med fire minutter tilbage af den ordinære spilletid fik Lyngby endda reduceret til 3-2 efter et frispark, der endte ud i noget klumpspil. Striberne fik sat en prop i herefter, og efter næsten seks minutters tillægstid kunne Ivan Poulsens tropper strække armene i vejret

scorer Lyngby til 2-3 efter et frispark der blev headet lidt frem og tilbage. OB klare sig igennem de næsten 6 minutter overtid og kan hive 3 point mere ind på kontoen, så drengene stryger op på en aktuel tredjeplads.

Kommentar fra Andreas Bech:
Det var utrolig dejligt at være i kamp igen efter vores sejr over SønderjyskE for 14 dage siden. Vi havde glædet os, og det syntes jeg også, man kunne se fra start af kampen. Vi var afklarede på, hvad Lyngby ville, og vi skulle op og stresse dem højt på banen.

Det gav os i første halvleg nogle rigtig store målchancer, hvoraf en situation også giver et mål.

Efter en rigtig god første halvleg, snakkede vi i pausen om ikke at overlade initiativet til Lyngby, som vi gjorde i vores kamp mod SønderjyskE. Vi lavede et fantastisk mål til 3-0, men derefter fortjener vores præstation ikke flere roser. Vi blev alt for passive og slet ikke målsøgende nok i vores spil.

Det er skidt, vi lukker et mål ind på et hjørnespark, det er ellers noget vi har været rigtig dygtige til de sidste mange kampe. Når de scorer så sent til 3-2, så ved vi godt, det handler om at ikke gå i panik, holde fat i bolden og spille simpelt.

Der skal vi være bedre, for havde Lyngby været lidt skarpere, så kunne den godt have endt uafgjort. Nu vandt vi, og det er vi sindssygt glade for - og især de første 55 minutter af kampen var stærke fra vores side.

Næste kamp:
Lørdag d. 6. april, kl.15:15, OB-FC Nordsjælland, Ådalen