27.08.2019 14:18
Oliver Christensen blev mandag udtaget til det danske U21-landshold, og det er kæmpestort for den unge OB-keeper.
Oliver Christensen har fået en god start på sin tilværelse som førstemålmand for os i 3F Superligaen. I de første syv runder har han holdt målet rent i tre af dem, hvilket kun Jesper Hansen har været bedre til i hele ligaen. Det har blandt andet imponeret U21-landstræner Albert Capellas, så mandag blev Oliver Christensen for første gang udtaget til det danske U21-landshold, der i september skal spille to kampe.