07.08.2019 08:33
På fredag tager vi imod Randers FC på Nature Energy Park kl. 20.00, men allerede fra kl. 18.00 starter festen i Albani Fanzone, og her er der mange gode grunde til at komme tidligt på stadion.
I Albani Fanzone er der Happy Hour den første time, mens en DJ fra Den Brølende And styrer musikken og spiller kendte sange gennem tiden. Samtidigt står Oddset for en skudkonkurrence, hvor der er mulighed for at vinde en eksklusiv skybox til OB – SønderjyskE den 30. august.
Allerede fra kl. 18.00 er der mulighed for at overvære fodbold på stadion, når Næsby BK og Glamsbjerg IF mødes i Slaget om Fyn årgang 2004.
Fodboldfreestyleren og futsal-landsholdsspilleren Rasmus Johansson besøger desuden Albani Fanzone og Faxe Kondi Familiezone inden kampen, hvor han underholder med fede fodboldtricks, inden et par superligaspillere besøger fanzonerne.
OB – Randers FC sparkes i gang kl. 20.00, og efter kampen vil du også kunne få en lille snak med et par spillere om, hvordan kampen gik og få autografer og selfies. Vil du fortsætte festen efterfølgende, tilbyder Den Brølende And en gratis øl/vand for din billet eller sæsonkort.