DSC_0812

15.08.2019 15:05

U13-, U14-, U15-, U16- og U19-drengene tager i den kommende weekend hul på sæsonen, og her kan du få et overblik over deres kampe i første runde.

I den kommende weekend begynder sæsonen for fem ud af syv akademimandskaber. U12-drengene begynder i næste weekend, og U17-drengene, som skulle have været begyndt på udebane mod Vejle i denne weekend, begynder også først i næste weekend. Årsagen til U17-drengenes udsættelse af sæsonstarten er, at Marcus Alstrup og Oliver Roche lige nu er afsted med det danske U16-landshold.

Af de fem kampe i weekenden er det to af dem, som bliver spillet hjemme i Ådalen. De finder begge sted søndag, når U13-drengene klokken 11.30 får besøg af Vejle. U14-drengene er i år med i øst-puljen, og de får lørdag klokken 13.00 besøg af HB Køge.

Blandt de ældste årgange på Akademiet skal U15, U16 og U19-drengene i kamp. U15-årgangen er som noget nyt i år en national turnering med 13 mandskaber, og den kommer til at følge kampprogrammet for U17-Ligaen. Således bliver deres første kamp i sæsonen på udebane mod Vejle Boldklub, og der er kampstart i VB Parken klokken 12.30. Samme sted og samme tid skal U19-drengene i aktion, når de ligeledes starter sæsonen mod Vejle.

Tilbage har vi U16-drengene, som i år er tilmeldt U17 Liga 1. Deres turnering begynder lørdag eftermiddag, når de gæster Ringkøbing IF klokken 13.00.

Skal du have et overblik over weekendens akademikampe, kan du se det lige her:
Lørdag:
U15: Vejle Boldklub – OB, kl. 12.30
U16: Ringkøbing IF – OB, kl. 13.00
U19: Vejle Boldklub – OB, kl. 12.30

Søndag:
U13: OB – Vejle Boldklub, kl. 11.30
U14: OB – HB Køge, kl. 13.00