26.08.2019 23:21
U14-drengene blev i weekenden nummer tre i en international turnering, hvor Lauge Carstensen tilmed blev kåret som turneringens bedste spiller.
U14 – VV Hulshorst international tournament.
Fredag 23. august + lørdag 24. august - Hulshorst (Holland)
OB – Wolverhampton Wanderers 3-2 (1-0)
1-0 Magnus Andersen (3.)
1-1 Wolverhampton Wanderers (20.)
2-1 Lauge Carstensen (Mikkel Merlin) (21.)
2-2 Wolverhampton Wanderers (24.)
3-2 Cornelius Olsson (Lauge Carstensen) (28.)
OB – PEC Zwolle 5-3 (2-2)
1-0 Tobias Jensen (Lauge Carstensen) (1.)
1-1 PEC Zwolle (9.)
1-2 PEC Zwolle (12.)
2-2 Lucas Dyrlund (Tobias Jensen) (15.)
3-2 Nikolai Veilbæk (Elvar Gudmundsson) (19.)
4-2 Tobias Slotsager (Magnus Andersen) (20.)
4-3 PEC Zwolle (29.)
5-3 Tobias Jensen (30.)
OB – Vitesse Arnhem 2-0 (0-0)
1-0 Magnus Andersen (18.)
2-0 Elvar Gudmundsson (Tobias Jensen) (24.)
FC Køln – OB 0-0 (0-0)
OB - FC St. Pauli 0-1 (0-0)
0-1 FC St. Pauli (26.)
OB – AZ Alkmaar 1-1 (0-1) (2-1 Sejr på straffespark)
1-0 AZ Alkmaar (8.)
1-1 Lauge Carstensen (Cornelius Olsson) (27.)
Stævnets forløb:
Akademiets U14-drenge, drog til det traditionsrige VV Hulshorst International Tournament hvor OB tidligere har været repræsenteret. Drengene fra Ådalen var landet i en vanskelig pulje, og i sæsonens første udlandsopgør skulle holdet krydse klinger med et Akademi fra Premier League i form af Wolves.
Det så dog ikke ud til at ryste OB-drengene, der blot skulle bruge tre minutter på at score holdets første mål i turneringen. Kampen bar tydeligt præg af nogle spændte og til tider lidt for tændte mandskaber, der lige skulle finde sig rette i åbningskampen. OB endte som sejrherrer i en fight, der ikke vil blive husket for det polerede spil, men nærmere den bedst tænkelige start med tre point.
Fredagens strabadser var langt fra overståede, da hollandske fra PEC Zwolle var klar til at byde striberne op til dans, heldigvis var OB-drengene bedst spillende i opgøret, hvor offensiven brillerede, mens det defensive stadig haltede efter.
Lørdagen blev skudt i gang mod Vitesse Arnhem, og fra kampens start var det tydeligt, at dagens første modstander var på et helt andet niveau end tidligere set i turneringen. Drengene leverede en vanvittig flot præstation i en kamp på meget højt internationalt niveau. Vitesse havde dygtige teknikere med hurtige fødder, men mod et hold der leverede ægte OB-DNA, måtte de til sidst se sig slået i en fremragende fodboldkamp.
I kampen om puljesejren skulle striberne op imod FC Køln, der ligesom OB endnu var ubesejret. Kampen bar præg af en taktisk affære, hvor begge hold stod bund solidt i defensiven hvilket resulterede i en 0-0 løsning der betød, at Striberne tog sig af førstepladsen i puljen pga. bedre målscore end tyskerne.
I semifinalen ventede FC St. Pauli, et stærkt mandskab der formåede at give OB kamp til stregen. Begge hold leverede noget seværdig fodbold, og skabte store chancer. Ligeledes havde holdende det tilfælles at der manglede kynisme i feltet, tyskerne lykkedes dog med at lave et velspillet mål i slutningen af kampen. Som betød opgøret om tredje-/fjerdepladsen plads ventede fynboerne.
I kampen om bronze skulle de sidste kræfter findes frem mod AZ Alkmar, OB så trætte ud fra kampens start og blev straffet af et velspillende hollandsk hold, der bragte sig i front. Heldigvis var rollerne byttet om fra anden halvlegs start. OB formåede at fastholde spillet og kombinerede sig på flotteste vis.
Det betød i sidste ende en udligning fra stribernes side, der endte med at tage et sæt medaljer med hjem til Ådalen efter straffesparkskonkurrence.
Foruden medaljerne for tredjepladsen var der også en enkelt individuel kåring i Holland, da Lauge Carstensen blev kåret som turneringens bedste spiller.
Alt i alt en lærerig oplevelse for drengene, der fik bevist, de kan følge med nogle af de største akademier i Europa.
OB´s trup:
Janus Land, Luca Samuelsen, Bertram Johansen, Elvar Gudmundsson, Lauge Carstensen, Mikkel Merlin, William Kjersgaard, Magnus Andersen, Malte Hedegaard, Max Andersen, Cornelius Olsson, Tobias Jensen, Tobias Slotsager, Nikolaj Juul, Lucas Dyrlund, Nicolai Hein, Nikolai Veilbæk, Magnus Nielsen
Næste kamp:
Søndag 1. september, kl. 13.00, OB – Lyngby (U14 Liga 1), Ådalen