Vaffel

28.08.2019 13:46

Når du kommer til OB – SønderjyskE på fredag kl. 19.00 kan du glæde dig over, at der fremadrettet tilbydes lækre vafler fra Vorfor Vaffel i Faxe Kondi Familiezonen.

Vorfor Vaffel har i knap et år haft en bod på Storms Pakhus, hvor du kan nyde hjemmelavede vafler, som på ægte fynsk maner kan toppes med brunsvigersovs.

Her er der fokus på den gode dessert i form af vafler med eksempelvis nutella eller is, og man kan også købe såkaldte ”waffsicles”, som er vafler på pind. Og, når vi nærmer os julen, kan du også se frem til æbleskiver – med eller uden brunsvigersovs.

Faxe Kondi Familiezonen slår dørene op fredag kl. 18.00, og du kan sikre dig billet til OB – SønderjyskE her.