05.12.2019 11:30
Gense målene fra dengang vi besejrede AaB 4-0 på hjemmebane, inden vi på mandag igen jagter tre point mod nordjyderne.
På mandag spiller vi imod AaB på Nature Energy Park i 19. runde af 3F Superligaen, og det vil være en helt speciel kamp, da vi fejrer 25-års jubilæet for Miraklet i Madrid. Det betyder, at heltene fra 1994 kommer på stadion, og Striberne vil spille i legendetrøjen fra dengang.
Du kan sikre dig billet til opgøret og hyldesten lige her, og husk, du kan spare 40 kr., hvis du køber billetten 24 timer før kampstart.
I anledningen af den sensationelle sejr over Real Madrid d. 6. december 1994 viser TV2 Sport Stribernes bemærkelsesværdige bedrift, og i samarbejde med Albani og Kick Off Sportspub bliver der holdt en helt særlig aften i Overgade på fredag.