27.02.2019 22:54
OB spillede sig onsdag aften i semifinalen af Sydbank Pokalen, da de slog Esbjerg efter straffesparkskonkurrence.
Superligaen
Onsdag d. 27 februar, 19.00, Nature Energy Park
OB – Esbjerg fB 3-2 (efter forlænget spilletid og straffe)
14. 0-1 Adrian Petre
66. 1-1 Anders K. Jacobsen
103. 1-2 Joni Kauko
108. 2-2 Nicklas Helenius
OB’s holdopstilling:
Sten Grytebust – Oliver Lund, Ramon Leeuwin, Jeppe Tverskov (64. min Anders K. Jacobsen) – Mikkel Desler, Julius Eskesen (64. min. Casper Nielsen, Mathias Greve, Jens Jakob Thomasen, Jacob Barrett Laursen (97. min. Ryan Johnson Laursen) – Bashkim Kadrii (78. min. Troels Kløve), Nicklas Helenius
Bænken: Oliver Christensen, Ryan Johnson Laursen, Casper Nielsen, Troels Kløve, Yao, Anders K. Jacobsen, Mads Frøkjær-Jensen
Esbjerg fBs holdopstilling:
Jeppe Højbjerg – Jonas Mortensen (98. min. Daniel Anyembe), Jeppe Brinch, Jacob Lungi Sørensen, Jesper Lauridsen – Joni Kauko, Lasha Parunashvili, Mark Brink - Carlo Holse (87. min. Brent McGrath), Adrian Petre (73. min.Yuriy Yakovenko), Emmanuel Oti Essigba (61. min. Mathias Kristensen)
Bænken: Lasse Mikkelsen, Brent McGrath, Yuriy Yakovenko, Mathias Kristensen, Noah Nurmi, Daniel Anyembe, Mads Larsen.
Tilskuertal: 4310
Kampens forløb:
Fra første fløjt var det OB, der pressede på, og hjemmeholdet kom til nogle gode chancer. Helenius var meget tæt på at bringe striberne foran, da han næsten fik bolden sparket mellem benene på Højbjerg.
Selvom det var OB, der lagde bedst fra land, var det Esbjerg, der bragte sig foran efter 14 minutter. Det skete, da Adrian Petre modtog bolden ved højre stolpe efter et indlæg fra kanten. Han stod helt fri, og han sparkede den hårdt forbi Grytebust.
Men OB lagde sig ikke ned og gik hårdt i offensiv. Fynboerne stillede sig højt på banen og fik spillet meget rundt på Esbjergs banehalvdel, men uden at det lykkedes at komme til nogen kæmpe chancer. Der blev lagt en lille dæmper på presset.
Resten af halvlegen prøvede Esbjerg at få tempoet ud af kampen, og det var tydeligt, at de bare gerne vil holde deres 0-1 føring. Det lykkedes i første halvleg, og jyderne gik til pause med en føring.
Efter pausen kom OB ud med en god energi og fik spillet sig til et par chancer. Det gav for alvor pote, da AK tryllede lidt med bolden inde i feltet og lobbede OB på 1-1. Herefter ændrede kampbilledet sig, da der nu var to hold, der jagtede et mål.
Det var stadig OB, der holdte deres pres, og fik spillet sig til et par gode chancer. Esbjerg bed også lidt fra sig, og de var også tæt på at få bragt sig foran igen et par gange. Det lykkedes dog ikke for nogen af holdene at få scoret, og kampen skulle derfor afgøres i forlænget spilletid, eller straffesparkskonkurrence hvis det kom så langt.
I første halvleg af den forlængede spilletid lignede Esbjerg et hold, der ikke havde meget tilbage i tanken. OB havde klart bolden mest men fik ikke udnyttet boldbesiddelsen effektivt nok. Kort før pausen bragte Esbjerg sig foran efter et hjørnespark, hvor bolden tilfældigt landede for fødderne af Kauko, som nemt kunne sparke bolden ind.
Efter pausen fortsatte striberne med at presse på. De kom til en del chancer og satte et meget træt Esbjerg-hold på defensivt arbejde. Måske Esbjerg-keeperen også var træt, da han gav en retur på en bold, der ellers så nem ud, og Helenius kunne prikke bolden forbi ham. Helenius bragte dermed OB på 2-2, og det resultat stod, da dommeren fløjtede den forlængede spilletid af.
Straffesparkskonkurrencen blev sparket foran OB’s tilskuere, og der skete følgende:
0-1 Joni Kauko scorede for Esbjerg
0-1 Jens Jakob Thomasen misser da Højbjerg redder
0-1 Lasha Parunashvili skød på overliggeren
1-1 Anders K. Jacobsen scorede
1-2 Daniel Anyembe scorede
1-2 Nicklas Helenius sparker på oversiden af overliggeren
1-2 Yuriy Yakovenko misser - Grytebust redder
2-2 Casper Nielsen scorede
2-2 Jesper Lauridsen misser - Grytebust redder
3-2 Troels Kløve scorede
Det betød, at striberne spillede sig i semifinalen i Sydbank Pokalen efter en dramatisk affære.
Næste kamp:
3. marts, OB – Brøndby, Superligaen, Nature Energy Park.