27.02.2019 23:02
Få reaktioner fra målscorer Nicklas Helenius, Mathias Greve og Troels Kløve efter sejren over EfB i Sydbank Pokalens kvartfinale.
Nicklas Helenius:
Følelsen er rimelig vild. Vi er jo sådan set bagud fire gange, hvis man tager straffesparkene med. Det var et stort comeback, men jeg synes egentlig også, at det er fortjent. Jeg synes, at vi klør godt på, og vi har nogle indlægssituationer, der skal mere ud af. Over hele kampen, synes jeg, at vi går mest efter det.
Det er altid dejligt at score, og det er vigtigt for os, at vi kommer tilbage efter at have været nede så mange gange. Det gjorde vi også i weekenden mod Horsens, og det er noget, som vi ikke var så gode til i sidste sæson, når vi kom bagud. Der har vi faktisk i en del kampe kommet tilbage, så den del har vi styrket.
Mathias Greve:
Det var et rent pokaldrama; et helt klassisk et. Vi var jo bagud storset hele kampen, og det var lige fra den ordinære spilletid til straffesparkskonkurrencen. Rigtig fed kamp at spille, så det endte heldigvis som en rigtig god oplevelse. På bolden og rent kreativt synes jeg egentlig, at vi får skabt det, som vi skal, selvom der var meget udskiftning.
Der var mange, der kom ind og var med til at bidrage, selvom vi ikke har spillet på Superliga-holdet på det seneste. Det viser, at vi har en bred og rigtig god trup med mange gode spillere, der byder sig til, så det er selvfølgelig bare fedt, at man kan bevare en vis kvalitet med mange udskiftninger. Jeg er sikker på, at et fyldt stadion og en kamp mod Brøndby sikrer, at alle mand nok skal være klar til at kæmpe for trøjen igen på søndag.
Troels Kløve:
Det var pokaldrama til et 12-tal. Der var lidt af det hele og selvfølgelig med en straffesparkskonkurrence til sidst, så det er fedt at stå som sejrherrer efter sådan en kamp. Til gengæld, hvis vi havde endt med at tabe den efter straffe, så havde det været ekstra tungt at bruge en masse kræfter på ikke at komme videre.
Da man får lov at stå oppe ved midten 5 minutter inden, at det bliver ens tur i straffesparkskonkurrencen, når man da lige at tænke lidt forskelligt igennem. Så snart, at det bliver min tur, så synes jeg, at tavlen er rimelig ren, og jeg ved ligesom, hvad opgaven står på og går selvsikkert til den.