11.02.2019 15:58
Reserveligaholdet spillede mandag den første kamp i dette års Reserveliga, og selvom SønderjyskE kom foran, endte det med en flot, stribet sejr på 4-1
Reserveligakamp
Mandag d. 11 februar, 13.00, Ådalen
OB – SønderjyskE 4-1 (2-1)
4. min. 0-1 Peter Christiansen
25. min. 1-1 Mikkel Desler
28. min. 2-1 Mathias Greve
71. min. 3-1 Mathias Greve
90. min. 4-1 Mads Frøkjær-Jensen
Gule kort:
OB: 55. min. Mads Frøkjær-Jensen, 80. min. Oliver Lund
OB’s holdopstilling:
Oliver Christensen –Mikkel Desler, Oliver Lund, Anton Pedersen, Yao – Mathias Greve (Gustav Grubbe, 84. min.), Jens Jakob Thomasen (Jonathan Harboe, 62. min.), Mads Frøkjær-Jensen, Julius Eskesen (Anders Klynge 74. min.) – Anders K. Jacobsen, Rasmus Festersen (Mikkel Michelsen, 74. min.)
Bænken: Hans Christian Bernat, Jonathan Harboe, Anders Klynge, Gustav Grubbe, Jonas Skytte, Mikkel Michelsen.
SønderjyskEs holdopstilling:
Victor Smedsrud – Ramon Rodrigues, Eggert Jonsson (Morten Dyrmose, 59. min.), Ture Blaue, Joao Pereira – Steffen Svenningsen (Senad Jarovic, 59. min.), Søren Frederiksen, Rasmus Vinderslev, Mads Hansen, Ardit Murat (Nicolai Dupont Sørensen, 74. min.) – Peter Christiansen
Bænken: Nicolai Dupont Sørensen, Morten Dyrmose, Senad Jarovic.
Kampens forløb:
OB viser gode takter fra start, men det er SønderjyskE, der kommer på måltavlen først, da Peter Christiansen sparker den hårdt op i venstre hjørne fra cirka 15 meter. Dette holder dog ikke OB fra at tage kontrol over kampen.
OB holder kontrollen i de første 20 minutter, men kommer ikke til nogen store chancer. De sætter et godt pres, primært gennem venstre side, hvor SønderjyskE havde store udfordringer.
OB’s gode pres giver pote efter 24 minutter, da Mikkel Desler udligner. Bolden bliver lagt lige ned i fødderne på ham efter et hjørnespark, og han kan sparke den sikkert og hårdt ind forbi SønderjyskEs målmand.
Kort efter får OB endnu et hjørnespark. Her bringer Mathias Greve OB foran, da han header den hårdt i målet, uden chance for Sønderjyskes målmand. Efter fem begivenhedsrige minutter, falder kampen lidt til ro igen.
Første halvleg slutter med en fortjent OB-føring på 2-1. OB har klart været bedst, og er kommet til mange gode muligheder.
I starten af anden halvleg, er kampbilledet meget det samme som i første halvleg. OB kommer til nogle gode muligheder, uden at være helt tæt på at score.
SønderjyskE kommer dog også til et par chancer. De brænder en kæmpe chance, da Ardit Murat brager bolden på overlæggeren fra fem meters afstand. OB har stadig kontrol over kampen, på trods af SønderjyskE viser tænder.
OB holder på kontrollen, og efter 71 minutter, er det igen Mathias Greve, der sparker bolden i kassen. Han kommer alene igennem med målmanden og placerer den sikkert nederst i højre side af målet.
Spændingen fiser lidt ud af kampen efter scoringen til 3-1, og efter 90 minutter, lukker Mads Frøkjær-Jensen definitivt kampen med en scoring til 4-1, og cementerer dermed en sikker sejr til OB.
Kommentar fra Henrik Hansen:
Det var en rigtig god reserveligakamp i et godt tempo. Vi så et OB-hold, der overordnet set spillede en god kamp. Der var nogle faser i både første og anden halvleg, hvor vi blev for passive og tillod SønderjyskE for meget. Omvendt spillede vi rigtig godt i vores gode faser, hvor det var fodbold med udgangspunkt i mange af de ting, vi gerne vil, når vi har bolden, men også når vi skulle erobre den.
Derudover er jeg selvfølgelig rigtig tilfreds med, at vi vinder kampen med 4-1, og at vi laver flere fine scoringer både på dødbolde og i åbent spil.
Næste kamp:
Mandag 18. februar kl. 12:00, OB – FC Fredericia, Odense