26.02.2019 09:50
U12-drengene mødte en god portion af de andre gode, danske U12-mandskaber, og her endte striberne øverst på podiet efter sejre over blandt andre FCM og FCK
U12 - Svendborg Cup 2019 (1 x 25 min.)
Søndag 24. februar kl. 10:00, Svendborg
Følgende hold deltog: Svendborg, FCK, FCM, Lyngby, AGF, Brøndby, B93 & OB
Puljekamp OB - Brøndby 1-0
Puljekamp OB - AGF 3-0
Puljekamp OB - B93 1-3
Kvartfinale OB - Sfb 3-0
Semifinale OB - FCM 1-0
Finale OB - FCK 3-0
Målscorere: Tobias Hansen 1, Richard Emil Helveg 1, David Assing 1, Erik Fage-Pedersen 1, William Mahler 1, William Martin 7.
OB´s trup:
Marcus Eskildsen, Villi Bundsgaard, Fimm Nathiban, Oskar Holst, Richard Emil Helveg, Tobias Hansen, William Mahler, William Martin, Gustav Wulff, Jonathan Bisgaard, August Bulken, David Assing, Magne Nyegaard, Erik Fage-Pedersen.
Stævnets forløb:
På en smuk søndag i det sydfynske skinnede striberne om kap med solen, i årets Svendborg Cup, hvor drengene i et stærkt besat stævne lagde ud med modstand fra vestegnen. Det skulle vise sig at blive startskuddet til en fremragende præstation set med fynske briller. OB var dominerende kampen igennem, og formåede at svare igen på Brøndbys aggressive spillestil. Trods et hav af chancer, bevarede kampen spændingen til det sidste, da striberne ikke formåede at score yderligere, og dermed endte med en resultatmæssig kneben sejr på 1-0.
OB-drengene har i denne periode fokus på bevidstheden angående at agere som elitefodboldspiller, det var derfor et toptændt OB-hold, der gik på banen til kampen mod AGF, hvor eneste mulige scenarie for drengene var tre point. Og det skulle vise sig ganske hurtigt at blive en realitet, da man i dette opgør ikke blot formåede at spille flot fodbold, men også at omsætte chancerne til mål.
Drengene var allerede inden opgøret mod B93 sikre på at tage førstepladsen i puljen; om det spillede ind i drengenes mindset forbliver uvist. Men et er sikkert, klar til kampen var striberne ikke, og det udnyttede et skarpt mandskab fra B93, der flere gange formåede at spille mellem kæderne på et fynsk hold, der langt fra levede op til dagens førhen viste niveau.
I kvartfinalen mødte holdet Svendborg, da de endte sidst i modsatte pulje, det skal dog nævnes, at Sfb indtil da havde spillet ganske seværdig fodbold og leverede flotte resultater på dagen. Også af den grund var det et OB-hold, der gik ekstra tændte på banen, men nok i særlig stor grad for at bevise kampen før ikke var sigende for drengenes reelle niveau. Efter to minutter førte OB 2-0 og havde generelt dirigentstokken i det rent fynske opgør.
I semifinalen skulle drengene forsøge at nedlægge de midtjyske ulve. Jagten blev blæst ind, men ikke alt forløb helt efter planen. Starten af kampen var præget af hård fight og midtjysk dominans, det skulle dog vise sig at piben fik en anden lyd, inden jagten var blæst af, havde drengene nemlig scoret kampens enlige mål, og forsvarede sejren hjem via vaskeægte OB-DNA. Kampen var ikke altid tiltænkt de store fodboldromantikere, men der er ingen tvivl om, at niveauet var tårnhøjt fra begge mandskaber.
I finalen stod OB over for FCK, et hold drengene flere gange har spillet nervepirrende opgør imod. De to hold kender efterhånden hinanden så godt, at det er det hold, der rammer dagen, der løber med sejren. Denne dag var OB det skarpeste hold, og formåede at stå imod FCK´s store færdigheder i 1v1 spillet. De fynske drenge pressede på i en sådan grad at københavnerne ikke kunne finde kræfter til at stå imod, hvorfor striberne i sidste ende kunne lade sig hylde som vindere af turneringen.
Næste kamp:
Søndag 3. marts - Golden League Platin – OB - OKS kl. 11, Ådalen