10.01.2019 20:25
Foruden førsteholdet skal U14-drengene også i aktion fredag aften, når de i Ceres Arena deltager i Future Stars Cup.
Fredag aften har de danske fodboldfans sandsynligvis blikket rettet mod Aarhus, når der skal spilles KMD Cup i Ceres Arena. I den turnering deltager de fem superligamandskaber, OB, AGF, AaB, Brøndby og Vejle.
Det er dog ikke den eneste turnering, der bliver spillet i Ceres Arena fredag aften. Sideløbende med KMD Cup skal der nemlig også spilles Future Stars Cup, som er en indendørs turnering, hvor OB, AaB, AGF Brøndby møder hinanden.
Det begynder med semifinaler, hvor vi møder AGF kl. 18:00, mens Brøndby og AaB tørner sammen 18:10. Efterfølgende venter en eventuel bronzekamp klokken 18:40, mens finalen bliver spillet klokken 19:30.
Efter torsdagens træning talte vi om forventningerne til fredagens turnering med U14-træner Dani Nørgaard, samt Théo Hansen og Albert Kotsis, der er to af de spillere, der skal i aktion.