04.01.2019 16:12
Mathias Jørgensen er på træningstur med Gladbach i Spanien frem til 13. januar.
OB’s unge angriber Mathias Jørgensen har gjort sig bemærket både i Superligaen og udenfor landets grænser. Det betyder, at den tyske klub Borussia Mönchengladbach har vist interesse for den 18-årige spiller, og de har inviteret ham med på træningstur i Spanien, hvor han som del af U23-truppen også skal træne sammen med Bundesligaholdet.
Det har OB sagt ja til, da det dels er en god mulighed for Mathias Jørgensen for at udvikle sig og se en anden fodboldkultur an, og da det samtidig er en spændende chance for at se nærmere på mulighederne i den store tyske klub.
Mathias Jørgensen er afsted med Borussia Mönchengladbach frem til 13. januar.