18.06.2019 09:18
Søndag d. 14. juli går det løs med den første Superligakamp, og det bliver kl. 16 mod FC København. Siden følger en mandagskamp mod Lyngby.
Du kan allerede nu sætte to krydser i kalenderen.
DBU har nemlig offentliggjort de to første datoer og kamptidspunkter for Striberne i den nye Superligasæson, og det betyder, at vi lægger ud mod de danske mestre fra FC København søndag d. 14. juli kl. 16.
Næste kamp i turneringen for OB bliver så mandag d. 22. juli kl. 19 mod Lyngby Boldklub.
I den nye sæson vil der blive afviklet fem kampe om søndagen på fire tidspunkter. Det vil blive kl. 12 (en kamp), kl. 14 (to kampe), kl. 16. (en kamp) og kl. 18 (en kamp).
Lørdagskampene bliver dermed droppet, mens der holdes fast i kampene om mandagen.
I sæsonen 2020/21, hvor der igen kun skal være 12 hold i Superligaen, vil alle kampe blive afviklet enten søndag eller mandag.