IMG_0074

18.06.2019 14:45

Næsby Boldklub er tilbage i 2. division, og torsdag tager vi til Stærehusvej, hvor vi klokken 18:00 spiller sæsonens første træningskamp.

Torsdag aften spiller vi sæsonens første træningskamp, når vi på udebane møder Næsby Boldklub, der er en af vores gode samarbejdsklubber gennem Øens Hold.

Og det bliver en speciel dag; for i den foregående weekend vendte Næsby Boldklub tilbage til 2. division efter et enkelt år i Danmarksserien. Næsby har været stærke gennem hele sæsonen, og cheftræner Kristoffer Johannsens tropper har hentet imponerende 63 point i 27 kampe.

Vi ønsker Næsby rigtig stort tillykke med oprykningen til 2. division, og vi glæder os til, at vi torsdag aften kan fejre oprykningen sammen med dem.

Sportsligt er der absolut også mulighed for, at vi bliver udfordret. Næsby Boldklub er nemlig det bedste hjemmebanehold på Fyn, og de har ikke tabt på hjemmebane siden april 2018. I denne sæson har de hjemme på ALPI Arena hentet 13 sejre og spillet en enkelt uafgjort. Dertil lyder målscoreren på imponerende 49-5 i de 14 kampe.

Vi håber, at rigtig mange fodboldhungrende fynske fodboldfans tager turen til ALPI Arena torsdag aften, hvor der efter træningskampen naturligvis er mulighed for at få autografer eller tage en selfie med OB-spillerne – ligesom du også kan møde vores maskot, Victor.

Entreprisen er 50 kroner, kampstart er 18:00, og dørene ved ALPI Arena åbnes op klokken 17:00.

Vi ses torsdag aften til sæsonens første træningskamp!