IMG_9644

24.06.2019 18:46

Der var fine mål og brede smil, da OB her til aften slog Faaborg Legends i en sjov træningskamp.

Træningskamp
Mandag d. 24. juni, 18.00, Faaborg Stadion
Faaborg – OB 0-9 (0-1)
0-1 Nicklas Helenius (3.)
0-2 Mathias Greve (8.)
0-3 Mathias Greve (13.)
0-4 Tarik Ibrahimagic (16.)
0-5 Mathias Greve (19.)
0-6 Nicklas Helenius (20.)
0-7 Alexander Ludwig (25.)
0-8 Oliver Lund (62.)
0-9 Oliver Lund (67.)

Kampens forløb:
Sydfyn viste sig fra sin bedste side, da OB i dag gæstede Faaborg Stadion for at møde Faaborg Legends i en ren showkamp.

Hjemmeholdet havde udstyret holdet med et par af de gamle helte, men selv ikke de kunne hjælpe mod et OB-hold, der hurtigt slog til.

Allerede efter tre minutter slog Striberne til, og så gik det ellers slag i slag i de første 20 minutter. Her kom stillingen op på 6-0, og så var der plads til at skifte et par af de nye ansigter ind. Det betød, at katten Victor, team manager Steffen Nielsen, fysisk træner Janus Blond og fysioterapeut Daniel Borgen alle kom på banen.

Tilskuerne nød tydeligvis forestillingen i bagende solskin, og OB kunne gå til pause med en føring på 7-0.

I anden halvleg fløj det ind og ud af holdet med spillere, og man fik blandt andet også set, at keeper Hans Christian Bernat også kan begå sig i front, mens Steffen Nielsen flere gange fik banket på kassen.

Det var dog Oliver Lund, der brillerede med målene i anden halvleg, og således endte det med en sejr på 9-0.

Bagefter stillede spillerne naturligvis op til selfies og autografer, og det hele slutter med spisning og et foredrag fra cheftræner Jakob Michelsen.

Endnu et flot arrangement hos en af vores samarbejdspartnere i Øens Hold efter testkampen mod Næsby sidste torsdag.

Nu skal spillerne tilbage til træningslejren i Horne, og der er træning både kl. 10 og 15 i morgen, hvor alle er velkomne til at komme og hilse på spillerne.